Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 12. januar 2014

Mary i Myanmar

Kronprinsesse Mary besøger i disse dage (10.-12. januar) Myanmar, sammen med udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen. 

Fredag besøgte de UNFPAs ungdomscenter, hvor man blandt andet hjælper unge med at blive klogere på prævention og samtidig informerer dem om, hvorledes man undgår at blive smittet med HIV.

Kronprinsessen kommunikerede åbent og effektivt med de unge - alene den detalje at Mary satte sig ned på gulvet, før snakken for alvor gik i gang, betød, at stemningen med det samme blev afslappet. De mange fremmødte virkede positivt overrasket over, hvor let Mary var at tale med om emner, som ellers er tabu i de fleste dele af deres samfund.

2. dag af besøget i det tidligere Burma, startede på smukkeste og fredeligste vis, da kronprinsessen klokken syv om morgenen besøgte Myanmars største og mest betydningsfulde vartegn, Den Gyldne Pagode, Shwedagon Pagoden i hovedstaden Yangon. 

Den mere end 2500 år gamle buddhistiske tempel er et inferno af bønner, bedeklokker og en tung duft af røgelse. Rundt omkring står mange og mægtige buddhaer, der blandt andet symboliserer hver ugedag. Under rundturen slog Mary også på en af pagodens store klokker, Kong Tharrawaddys klokken; Fem slag for at symbolisere Buhdda, buddhismen, munkene og nonnerne.

3. dag, søndag: 
Flere tusinde kilometer væk fra sine egne fire børn, besøgte kronprinsesse Mary igår, to flygtningelejre i Rhakine-staten i det nordlige Myanmar. Her var masser af børn med tragiske livshistorier, og Mary trøstede en ung dreng, der brød grædende sammen da han fortalte hende, at hans egen mor var død. Historien gjorde stort indtryk på Mary, der viste dyb medfølelse og forsøgte at trøste drengen.

Mary er protektor for Dansk Flygtningehjælp, og det var derfor, hun var på besøg i lejrene. I den anden lejr, besøgte hun den lokale børnehave, hvor hun havde bamser og spil med til børnene, som tog varmt imod prinsessen fra nord, og var lykkelige for det legetøj de fik af hende. De to lejre var sidste stop på Kronprinsessen og udviklingsministerens tur til Myanmar. 


   Dag 1 - fredag 10. januar
   Dag 2 - lørdag 11. januar
   Dag 3 - søndag 12. januar

Ingen kommentarer:

Send en kommentar