Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 9. januar 2014

Afsked med grevinden

Igår var prins Henrik vært ved den årlige kongejagt i Grib Skov, men klokken 10.30 tog han sig alligevel tid til at tage til Lyngby kirke sammen med dronning Margrethe, for at sige et sidste farvel til grevinde Anne Dorte.
Det er kun syv måneder siden, at grevinden og hendes tre døtre samme sted tog afsked med deres elskede mand og far, grev Christian - og nu stod døtrene der igen. Nu forældreløse. 

Grev Christian af Rosenborg var fætter til dronning Margrethe, og han og Anne Dorte - og de tre døtre, har altid været selvskrevne gæster ved de større officielle fester i kongehuset.

Grevinden blev blot 66 år, og ønskede selv at give slip, da hun døde sidste torsdag (2. januar) med sine tre piger ved sin side. Hun tilbragte sin sidste tid på et hospice, og var uhelbredelig syg af kræft. Savnet til hendes elskede mand var højt, og hun ønskede blot at få fred og blive genforenet med ham. 
Hun blev begravet i sin brudekjole, og hendes kiste blev båret ud af kirken til tonerne af Elvis Presleys ”Love Me Tender”Tilbage lå et sandt blomsterhav og ikke mindst kranse fra samtlige medlemmer af den kongelige familie. På båndet fra datteren Camilla og hendes familie stod der "Vi vil altid elske dig, hils far".


   Grev Christians begravelse i maj sidste år

Ingen kommentarer:

Send en kommentar