Onsdag i sidste uge (22. januar) præcis syv måneder efter den danske racerkører Allan Simonsens tragiske dødsulykke på Le Mans, overrakte prins Joachim to checks på hver 1.163.213 millioner kroner til Allan Simonsens kæreste, Carina Lundbye Hansen - en til hende selv, og en til parrets nu 19 mdr. gamle datter, Mie-Mai. Det skete i forbindelse med Dansk Motorsport Award i Cirkusbygningen i København.
Dansk Automobil Sports Union (DASU) og Young Driver Aston Martin Racing har stået bag den flotte indsamling, og det var en bevæget prins Joachim der ledsagede overrækkelsen med en personlig tale til racerkørerens efterladte kæreste. Hun kvitterede efterfølgende med en takketale, til alle der havde støttet hende og Mie-Mai siden ulykken.
Allan Simonsen kørte galt i sin Aston Martin, bare ti minutter efter starten var gået på 24-timers løbet. Racerkøreren var dræbt på stedet, og på et splitsekund mistede Carina Lundbye Hansen og datteren den vigtigste mand i deres liv. Parret var ikke gift, hvilket kunne havde efterladt kæresten i en alvorlig klemme. Men nu giver pengene fra "Allan Simonsen Mindefond" en økonomisk sikkerhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar