Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 13. januar 2011

♔ Mary og tvillingerne hjem i morgen ♔



Kronprinsesse Marys tvillingefødsel gik helt efter bogen, og de første døgn efter fødslen på Rigshospitalet forløb også helt problemfrit. Tvillingerne fik dog efter et par dage en gang gulsot, hvilket også storebror Christian blev ramt af, 6 dage efter sin fødsel. Naturligvis er det aldrig rart, når nyfødte bliver gullige i huden, men på Riget har man udstyret til at hjælpe de små gule babyer. De royale tvillillinger kom for et par dage siden en tur i en såkaldt lyskasse. Her fik de deres første dosis ultraviolette lys. Mens de har ligget i lyskasserne, har babyerne haft bind for øjnene for at beskytte mod det blå lys.

Som følge af gulsoten er de små størrelser blevet sløve og har sovet ekstra meget. Gulsot forsvinder gerne i løbet af en uge, og de seneste blodprøver har sandsynligvis vist, at behandlingen med ultraviolet lys har virket.

- "De har det rigtigt godt, og alt er som det skal være. At de stadig er indlagt skyldes, at der er tale om små børn, der er født for tidligt. Derfor er det helt naturligt, at de opholder sig længere på hospitalet end enkeltfødende", siger hoffets presechef Lene Balleby til bt.dk

I betragtning af, at tvillingerne blev født et par uger før terminen, havde de ellers fine fødselsvægte, fortalte fødselslæge Morten Hedegaard, lørdag.

I en pressemeddelelse fra hoffet lyder det idag, torsdag:

Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen forlader Rigshospitalet med de nyfødte tvillinger sidst på eftermiddagen i morgen fredag den 14. januar. Der vil være en kort fotomulighed i Rigshospitalets forhal.

Af hensyn til de nyfødte må der ikke benyttes blitz.

Med venlig hilsen

Lene Balleby
Kommunikationschef



Prins Chritian og prinsesse Isabella har flere gange besøgt deres mor og to nye søskende i løbet af ugen, og igår onsdag, var det en grædende Isabella der blev løftet af sin far, da de skulle hjem igen. Mon ikke de er ved at savne at have deres mor derhjemme?

tirsdag den 11. januar 2011

♔ Alexandra og børnene besøger Mary ♔



Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen var mandag eftermiddag på besøg hos kronprinsesse Mary og tvillingerne på Rigshospitalet, sammen med tvillingernes to glade fætre, prins Felix og prins Nikolai.

- "De er små og de er søde", sagde Nikolai til de mange pressefolk, da han sammen med resten af familien forlod Rigshospitalet igen.

- "Det var et rigtig dejligt besøg. Det er nogle rigtig søde og meget små babyer. Kronprinsessen ser rigtig sund, rask og glad ud, og hun er meget frisk også", tilføjede Alexandra. - "Kronprinsen er faktisk mere træt end Kronprinsessen. De glæder sig til at komme hjem og få startet en almindelig hverdag op. Det er selvfølgelig en håndfuld for dem, men jeg er sikker på, at de vil klare det godt."

Martin Jørgensen blev spurgt om han var lidt misundelig på kronprins Frederik, der nu er far til fire, men svarede med et stort smil, at han havde "verdens dejligste drenge".

søndag den 9. januar 2011

♔ Christian & Isabella på besøg? ♔



Den nybagte storebror, prins Christian var i går ramt af en grim vinter-forkølelse,
Og derfor fik hverken han eller lillesøster Isabella, lov til at sige hej til de nye royale tvillinger. Men i løbet af i dag ventes farmand Frederik at køre omkring Amalienborg for at hente Christian på fem og Isabella og tre, så de kan komme med på Riget og få et knus af mor og hilse på deres nye søskende for første gang. Eller skal vi kalde dem dukkerne. For da Kronprinsen i går skulle fortælle hele verden om den lykkelige begivenhed, lagde han ikke skjul på, at hverken Christian eller Isabella helt havde forstået, at det var små levende væsener, der indtil i går havde boet inde i deres mors mave.

Udover Christian og Isabella ventes en lind strøm af gratulanter til Riget i dag. Dels Mary's stedmor, Susan Moody, søster Jane - som ankommer fra Tasmanien - og en række af Kronprinsparrets nærmeste venner. Feks. har Mary's hofdame, Caroline Heering her til formiddag været på besøg. Caroline og hendes mand, Peter Heering er nære venner af kronprinsparret.
- Derimod kommer prins Joachim og prinsesse Marie ikke på barselsvisit foreløbig, de er på et privat udenlandsophold. Et ophold, som har været arrangeret længe, oplyser Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.

Mary's ældste søster, Jane Stephens er på vej til Danmark

Hofdame Caroline Heering - her på besøg ved Isabella's fødsel

Onkel Joachim og Marie må vente lidt endnu, med at se de små tvillinger

lørdag den 8. januar 2011

♔ Så kom de...tvillingerne! ♔


Så kom de endelig - de kongelige tvillinger, og endda en af hver;
Først en dreng kl. 10.30 og en lille pige ca. en halv time efter, kl. 10.56.
Den lille nye prins vejer 2674 gram og måler 47 cm, og den
lille prinsesse vejer 2564 og måler 46 cm.

Herfra skal lyde et STORT TILLYKKE til den nu store familie ;-)

torsdag den 6. januar 2011

♔ Hvad gemmer maven på? ♔

Jeg har en mor, som ved noget om maver....gravide maver vel at mærke. Hun har fået ret i sine "spådomme" alle de gange, hun gennem årene har kigget på en gravid mave og forudsagt hvad den gemte på.
Nu har hun selvfølgelig kigget på Mary's - på dette billede:



Og hendes "dom" lyder på, at Mary's smukke mave ihvertfald gemmer på en pige!

Om den så gemmer på to - eller om der ligger en lille dreng derinde også, melder historien intet om - men én pige skulle være temmelig sikkert!
Jeg tror på det - for jeg har set hende få ret så mange gange, at jeg ville være en idiot hvis ikke jeg hoppede på den denne gang også.

Jeg håber jo at der er en af hver - det kunne være sjovt.....Og så må det i øvrigt godt snart se af at blive dagen hvor Danmark får to nye royale babyer - det er jo drøn spændende!
- For så starter næste gættekonkurrence: hvad skal de hedde???? ;-)

tirsdag den 4. januar 2011

♔ Frederik & Mary i Vogue vol. II ♔

Så lykkedes det mig endelig at fremskaffe flere af de fantastiske billeder, som fotograf Marc Høm har taget af Kronprinsparret til tyske Vogue.
Er nødt til at sige WAAAAUUW....!!!







♔ Marie's store ønske ♔



Selvom julen er overstået, har prinsesse Marie ikke fået opfyldt sit højeste ønske.
Hun ønsker sig nemlig en lillebror eller søster til sønnen Henrik, for moderrollen er fantastisk, mener hun:

- "Det er den største forskel i livet, man kan opleve. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden min lille dreng. Han betyder, at jeg ikke længere har fokus på mig selv, og i dag tænker jeg først og fremmest på min mand og vores søn. Familien er min store drøm" siger prinsessen i et interview med Jydske Vestkysten.
- "Vi har tre dejlige drenge, men jeg vil gerne være mor til endnu et barn. Henrik skal have en lillebror eller en lillesøster, hvis mit ønske skal gå i opfyldelse."