Hele mit liv, og det har varet 37 år nu, har jeg været royalist, så at kronprinsesse Mary kom til MIN barndomsby, det ER da stort. Det var dog ikke MIN skole, hun skulle indvie da den pt. er ved at blive jævnet med jorden - men den spritnye skole som netop er blevet bygget på grunden ved siden af - altså der hvor vi andre spillede rundbold (og frygtede at få en bold i hovedet) for efterhånden ret mange år siden ...
Aabybro er ikke helt ukendt territorium for Kronprinsessen, da hendes gode veninde og gudmor til prinsesse Isabella, Malou Skeel, bor i Aabybro sammen med sin mand, godsejer og hofjægermester Jørgen Skeel, som i mange år har været privat ven og jagtkammerat med kronprins Frederik. Parret bor på Birkelse Hovedgård lige udenfor byen, og ofte er det her Kronprinsparret sammen med andre private venner, tilbringer nytårsaften. Desuden har parrene holdt op til flere ferier sammen i både Blokhus og Skagen, hvor Malou og Jørgen Skeel har sommerhuse.
Men igår var hun der altså, Mary, i MIN gode gamle barndomsby, good old Aaby. Her blev hun modtaget af borgmester Mogens Gade, som i dagens anledning havde iført sig den fine borgmesterkæde ... Det er jo ikke hver dag en kronprinsesse kommer til byen, så det MÅ lige med herpå bloggen ...
Malou Skeel var blandt fadderne, da lille Prinsesse Isabella blev døbt i 2007.
På billedet ses hun lige bag Kronprinsessen og dåbsbarnet.
Kronprinsesse Mary og Malou Skeel på privat ferie
... Og med sønnerne Prins Christian og Holger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar