Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 17. maj 2015

Norges nationaldag 2015

17. maj er Norges nationaldag, og det bliver hvert år markeret på festlig vis. 
Fra morgenstunden mødte Kronprinsparret og deres tre børn, Marius, Ingrid Alexandra og Sverre Magnus det store børneoptog udenfor deres hjem Skaugum i Asker. Og klokken 10.30 vinkede de sammen med kong Harald og dronning Sonja fra balkonen på kongeslottet i Oslo, hvor Karl Johan - hovedgaden der fører direkte op til slottet - er fyldt med glade mennesker i alle aldre.

Alle de kongelige var i de flotte, norske nationaldragter, som enhver nordmand med respekt for sig selv ejer et eksemplar af - Mette-Marit alene har syv dragter, som hun skifter imellem hvert år.

Hofhundene med de særprægede navne Milly Kakao og Muffin Kråkebolle, havde i dagens anledning fået sløjfer i blå, hvide og røde farver bundet på deres halsbånd.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar