Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

tirsdag den 19. maj 2015

Kronprinsparret i Tyskland - dag 1

Kronprinsparret aflægger i disse dage officielt besøg i Tyskland (19.-21. maj 2015). Parret besøger Hamborg og München for at stå i spidsen for en dansk erhvervsdelegation, hvor over 100 virksomheder forventes at deltage. Under temaet "Danish Living/Dänisches Leben" vil der under besøget blandt andet være fokus på arkitektur, energi, miljø, medicinalvarer, gastronomi og design.

Kronprinsparret fik en super modtagelse på Rådhuspladsen i Hamborg, hvor mange af deres tyske fans var mødt op for at vifte med flag og juble. Det var en perfekt start på Frederik og Marys besøg i Tyskland. - Og de der påstår, at vores kongefamilie ikke laver noget for deres løn (apanage), de må virkelig æde deres ord, for ikke mindre end 28 forskellige punkter står der på Kronprinsparrets program de næste tre dage. 

Det fulde program for hver enkelt dag, kan i øvrigt ses nederst i hvert indlæg.

    Ove
rborgmester 
Olaf Scholz modtog Kronprinsparret på 
Das Hamburger Rathaus.

Efter modtagelsen på Rådhuset i Hamborg, aflagde Kronprinsparret efterfølgende besøg ved sektorseminaret Tasty Living og overværede her et kokkeshow, hvor der blev tilberedt eksempler på innovativ gastronomi med danske råvarer. Kronprinsesse Mary deltog i den sidste del af tilberedningen sammen med den danske kok Thorsten Schmidt. Her hjalp hun bl.a. med at forvandle tyske, grønne æbleskræller til skøn salat skåret som lange stykker italiensk pasta. Det var den rene kunst, og den komplekse dressing fuldendte salatværket som både hun og kronprins Frederik efterfølgende smagte.

                    * Program, tirsdag den 19. maj, Hamborg *


Klokken 9:30: Modtagelse på Hamborg Rådhus: Officiel modtagelse af kronprinsparret ved Hamborgs overborgmester Olaf Scholz på Hamborg Rådhus.

Klokken 10:15: Grand Opening af erhvervsdelegationens program i Hamborg

Klokken 11: Besøg ved sektorseminaret Stylish Living: Formålet med seminaret er at skabe opmærksomhed om dansk design.

Klokken 11:15: Besøg ved sektorseminaret Tasty Living: Kronprinsparret vil ved seminaret overvære oplæg om danske fødevarer og turisme. Kronprinsparret vil også overvære et kokkeshow, hvor de også selv vil medvirke i madlavningen. Til sidst vil kronprinsesse Mary overrække en donation på ferieophold i Danmark til familier med børn med psykiske lidelser i Nordtyskland.

Klokken 11:45: Besøg ved sektorseminaret Sustainable Living: Kronprinsparret besøger seminaret, hvor der bliver præsenteret danske arkitektur- og designkompetencer over for eksisterende samt nye og potentielle partnere.

Klokken 12:25: Besøg ved sektorseminaret Healthy Living: En åben dialog omkring udfordringer og muligheder på sundhedsområdet i Danmark og i Tyskland.

Klokken 13:00: Erhvervsfrokost

Klokken 15:00: Åbning af dansk designudstilling (kun kronprinsesse Mary): Besøg på designcentret Stilwerk, hvor der åbner en dansk designudstilling

Klokken 15:05: Besøg på hospital Asklepios Klinikum i Barmbek (kun kronprinsen): Kronprinsen besøger et moderne tysk hospital, som anvender flere danske løsninger.

Klokken 15:45: Besøg ved Edeka-supermarkedet i Rindermarkthalle (kun Mary): Et Edeka-supermarked har indrettet en Danmarksgade, hvor der udstilles en række danske produkter.

Klokken 16:00: Besøg ved sektorkonference Sustainable Living på HafenCity Universität (kun kronprinsen): Her vil blive præsenteret eksempler på danske virksomheders kompetencer inden for bæredygtig byudvikling og energieffektivitet i bygninger og industri.

Klokken 16:30: Åbning af udstillingen ”Create with Aarhus” på HafenCity Universität (kronprinsparret): En samlet præsentation af visionerne for Aarhus’ bys udvikling med fokus på bæredygtig byudvikling.

Klokken 17:30: Deltagelse ved Femern Bælt briefing (kun kronprinsen): Kronprinsen deltager sammen med handels- og udviklingsminister Mogens Jensen i en baggrundsbriefing om den faste forbindelse over Femern Bælt.

Klokken 19:30: Middag for erhvervsorganisationer i Handelskammer Hamburg:  Kronprinsparret deltager i middag med erhvervsdelegationen samt danske og tyske gæster. Danmarks Radios Bigband vil spille.      


Ingen kommentarer:

Send en kommentar