Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 21. maj 2015

Kronprinsparret i Tyskland - dag 3

                      ** Indlægget opdateres løbende under besøget **

Kronprinsparret
 aflægger i disse dage officielt besøg i Tyskland (19.-21. maj 2015). Parret besøger Hamborg og München for at stå i spidsen for en dansk erhvervsdelegation, hvor over 100 virksomheder forventes at deltage. Under temaet "Danish Living/Dänisches Leben" vil der under besøget blandt andet være fokus på arkitektur, energi, miljø, medicinalvarer, gastronomi og design.

Torsdag var tredje og sidste dag, af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys Tysklandsbesøg. 

Her forestod parret bl.a. åbningen af en Fritz Hansen udstilling, arrangeret i samarbejde med den tyske partner Designfunktion. Udstillingen er en hyldest til Arne Jacobsens 7'er-stol, som i år fejrer 60-års jubilæum. 


        * Program torsdag den 21. maj, München.


Klokken 09:00: Grand Opening af erhvervsdelegationens program i München: Kronprinsparret deltager i åbningsceremoni af erhvervsdelegationens program med 450 danske og tyske gæster herunder virksomhedsledere og beslutningstagere.

Klokken 10:00: Besøg ved sektorseminaret Healthy Living: Om dialog omkring udfordringer og muligheder på sundhedsområdet i Danmark såvel som Tyskland.

Klokken 10:40: Besøg på den fælles Tasty- og Stylish Living event i Freiheizhalle (kun kronprinsesse Mary): Event, der har til formål at brande Danmark som design og gastronomiland.

Klokken 10:45: Besøg ved sektorseminaret Sustainable Living i BMW-Pavillon (kun kronprins Frederik): Målet for konferencen er at præsentere eksempler på udvalgte danske virksomheders kompetencer inden for bæredygtig byudvikling og energieffektivitet i bygninger og industri.

Klokken 12:00: Åbning af Fritz Hansen-udstilling: Kronprinsparret åbner en udstilling, der er en hyldest til Arne Jacobsens 7'er-stol, som i år fejrer 60-års jubilæum.

Klokken 13:00: Erhvervsfrokost

Klokken 15: Besøg ved Fraunhofer Institute: Kronprinsparret deltager i besøg ved Europas største forskningsinstitution med henblik på at bygge videre på instituttets eksisterende samarbejde med Danmark samt definere nye områder for et samarbejde. 

Kilde: kongehuset.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar