Tomorrow's crowned heads
mandag den 11. juni 2012
♔ Prinsesse Madeleine 30 år ♔
Igår fyldte Sveriges smukke prinsesse Madeleine 30 år. Hun blev født den 10. juni 1982 på Drottingholm Slot, og siden døbt Madeleine Thérèse Amelie Josephine.
Til daglig bor Madeleine i New York, hvor hun arbejder for Dronning Silvias organisation, World Childhood Foundation, men den runde dag blev fejret hjemme i Stockholm.
Prinsesse Madeleine er den yngste af Kong Carl Gustav og Dronning Silvias børn, og har kunnet leve et lidt mere "anonymt" liv end både kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip. Alligevel har paparazzifotografer verden over været på overarbejde, hvergang den svenske skønhed har luftet bikinien, på diverse ferier under sydens sol.
Madeleine er i øvrigt kendt for at have en helt fantastisk stil - både i hverdagsgarderobe og i særdeleshed i gallakjoler. Hun er altid blandt de absolut smukkest klædte når de kongelige inviterer til fest, og så er hun et par gange blevet kåret til verdens smukkeste prinsesse.
Den 11. august 2009 blev Madeleine forlovet med kæresten gennem 7 år, juristen Jonas Bergstrøm, og brylluppet blev annonceret til at skulle stå engang i sensommeren 2010 - altså efter storesøster Victorias bryllup med sin Daniel Westling.
Men så langt nåede de aldrig.... den 24. april 2010 udsendte det svenske hof en pressemeddelelse om, at forlovelsen var brudt! Jonas Bergstrøm havde været utro!
Umiddelbart efter flyttede prinsesse Madeleine til New York, hvor hun har boet siden og altså arbejdet i World Childhood Foundation.
Men selv i New York kan man ikke gemme sig for fotografernes skarpe linser, og i januar 2011 blev prinsessen første gang spottet med en ny mand; den 7 år ældre amerikanske børsmægler Christopher O'Neill, som hun mødte i efteråret 2010 og siden er flyttet sammen med. Parret har en lille hund som hedder Zorro.
25 års fødselsdag, 2007
Paparazziernes bikini-yndling!
Forlovelse - 11. august 2010
Madeleine fulgtes som så mange gange før med sin storebror, prins Carl Philip,
da storesøster Victoria blev gift i Stockholm, 19 juni 2010.
Det smukke lyse hår er gradvist blevet farvet mørkere
- Og så mødte hun Chris <3
Besøg af mor og brormand i New York, maj 2012
Chris O'Neill virker til at være "inde i varmen" hos den svenske kongefamilie, og flere gange har han og Madeleine spist middag med Dronning Silvia i New York - senest i maj måned, kort tid inden lille prinsesse Estelles barnedåb, hvor også Chris var inviteret. Han fulgtes til kirken og den efterfølgende reception med Sofia Hellqvist, som er kæreste med Madeleines storebror, prins Carl Philip.
Chris var naturligvis også med i Sverige i sidste uge og altså weekenden over, for at fejre sin smukke prinsesses 30 års fødselsdag.
Madeleine har i mange år været nær veninde med Emma Pernald, som er ekskæreste til prins Carl Philip - og det var hende der var med til at fejre prinsessens 30 års fødselsdag i weekenden. Sofia Hellqvist var ikke inviteret, og det har før været skrevet i pressen af hun ikke er voldsomt inde i varmen hos Madeleine. Chris så faktisk heller ikke voldsomt begejstret ud for sin ledsager ved Estelles dåb - hun må siges at virke som en pige med øje for kameraet! - På den ikke så flatterende måde!
30 års fødselsdag i weekenden i Stockholm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kommer der snart et nyt indlæg? :)
SvarSletVenter spændt....