De tre nordiske kongehuse; Danmark, Norge og Sverige, har for nylig haft besøg af deres engelske kollegaer, nemlig prins Charles og hans hustru, Hertuginden af Cornwall, Camilla.
Parret ankom til en solrig Gardermoen Lufthavn i Oslo, tirsdag den 20. marts, hvor de blev modtaget af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Parret havde selv ytret ønske om, at møde nogle af de overlevende fra massakren på Utøya - det gjorde de sammen med kong Harald og dronning Sonja. Her lyttede parret interesseret til historierne om, hvordan de unge har fået hverdagen til at hænge sammen igen, efter det forfærdelige mareridt de gennemlevede fredag den 22. juli sidste år.
Dagen sluttede med en gallamiddag på slottet i Oslo.
Vejret viste sig til gengæld ikke fra sin bedste side, da Camilla og dronning Sonja, onsdag besøgte Granebo, som er en natur-børnehave. Her var de hhv. udstyrret med paraply og sydvest. Men begge så ud til at hygge sig trods det stride vejr.
Torsdag var sidste dag i Norge, for Charles og Camilla, inden turen gik videre til Sverige. Her blev de modtaget i Stockholm Arlanda Lufthavn af prins Carl Philip, som på det seneste, og et godt stykke frem, agerer "barsels-vikar" for sin storesøster, kronprinsesse Victoria.
Victoria fik dog, sammen med den øvrige familie, hilst på parret hjemme på slottet.
Lørdag den 24. marts var turen så kommet til Danmark, og her var det selvfølgelig vores eget smukke kronprinspar, Frederik og Mary der tog imod deres engelske kollegaer i Københavns Lufthavn. Og her i Danmark havde parret et par solfyldte dage, hvor de mandag, blandt andet besøgte mindemonumentet til ære for de faldne soldater på Kastellet. Samme aften inviterede dronningen og prins Henrik til middag på Amalienborg. (se evt. tidligere indlæg her på bloggen for flere billeder)
Tirsdag besøgte Hertuginden og kronprinsessen TV-holdet bag "Forbrydelsen" under optagelserne til sæson 3. Begge er de nemlig store fans af denne serie, og "Sarah Lund"-skuespilleren Sofie Gråbøl, havde da også en helt særlig gave til Camilla; nemlig et eksemplar af den karakteristiske Sarah Lund-sweater, af det færøske mærke Gudrun & Gudrun - den så ud til at bringe glæde hos modtageren, som dog også var meget interesseret i Lund's tjenestevåben, som hun da også fik lov at prøve at holde - og meget humoristisk rettede hun den straks mod Mary, og råbte: "It was me, I did it!"
NORGE
Ankomst Gardermoen Lufthavn i Oslo, 20. marts 2012
Til minde om ofrene på Utøya
Gallamiddag på Slottet i Oslo
Granebo natur-børnehave
Farvel og på gensyn...
SVERIGE
Ankomst Stockholm Arlanda Lufthavn, 22. marts 2012
DANMARK
Ankomst Københavns Lufthavn, 24. marts 2012
Kastellet
Og når man er på Langelinie, så skal man da smage en dansk is!
Gallamiddag på Amalienborg
På besøg i Lynge, under optagelserne til "Forbrydelsen III"
Frederik og Mary er vores stolthed))) En smuk og kærlig par)))
SvarSlet“Mary and Frederik are my favourite couple.They taught me that love can happen any time, anywhere! They also taught me that long distance relationships can work! THEY ARE THE BEST!”
SvarSlet