Tomorrow's crowned heads
torsdag den 18. november 2010
♔ Frederik & Joachim...brødre! ♔
De har begge tidligere fortalt hvordan de gled fra hinanden. Men nu siger Prins Joachim, 41, at forholdet mellem ham og Kronprins Frederik, 42, er "rigtig godt".
- Mit og Kronprinsens forhold er rigtig godt. Vi er gode brødre for hinanden. De blade, der vil sælge forsider på digterier, som er grebet ud af luften, kan skrive det, de vil. De berører ikke mig eller Kronprinsen. Det, der skrives i ny og næ, er ikke de faktiske forhold. Så enkelt er det. Ingen af os lader sig ryste af det, der skrives, siger Prins Joachim til B.T.
Senest var der fokus på afstanden mellem de to brødre, da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fortalte familien om hendes tvillingegraviditet - godt to måneder efter at graviditeten var bekræftet.
- Visse beskeder giver man ikke over telefonen, sagde Prins Joachim til Ekstra Bladet, og medgav på den måde, at han ikke havde set sin storebror i månedsvis.
Ifølge Trine Villemann, der har skrevet to bøger om kongehuset, holder de to brødre trods alt stadig meget af hinanden.
- Joachim er kongelig til fingerspidserne og ved at familiedramaerne holder man indenfor slottets mure og væk fra offentligheden. Han ville ALDRIG sige at han og Frederik ikke længere er så tætte som de engang var. ALDRIG!, forklarer Villemann i et interview med MSN Starlounge.
- Det er naturligt at et søskendeforhold ændrer sig, når der kommer ægtefæller til, men under ægteskabet med Alexandra - ihvertfald de første par år - var Frederik og Joachim stadig meget nært knyttet til hinanden.
Lad os ikke glemme, at Joachim i deres opvækst beskyttede sin følsomme storebror ved at påtage sig skylden for nogle af Frederiks ulykker for at spare ham for papas klø. Han har altid været totalt loyal overfor Frederik. Da drengene fik bodyguards, sagde han til dem. "Det er Frederik, I skal passe på, for han skal være konge". Og han bliver altså "belønnet" med at han får den fantastiske nyhed om tvillinge-graviditetet stort samtidig med resten af befolkningen?
Ifølge Ekstra Bladets royale kilde err det prins Joachims skilsmisse fra Grevinde Alexandra, der er skyld i at der i en periode har været et ”brud” mellem brødrene. For samtidig med at Joachim måtte se sit ægteskab styrte i grus, stod Frederik selv foran at skulle giftes, og derfor blev det fra kongehusets side besluttet, at nyheden først måtte komme frem, nogle måneder efter Frederik og Marys bryllup.
– Frederik syntes, det var en katastrofe for kongehuset. Han syntes, at det var dårligt, at de ikke holdt sammen. Frederik er i udpræget grad familiemenneske, som selv henter ungerne, og han kan ikke forlige sig med, at Joachim ikke fik det til at hænge sammen, siger kilden, der har fulgt Joachims kvaler med at blive holdt ude i kulden af sin bror. – Han syntes, at timingen var forfærdelig, og han frygtede virkelig for monarkiet, siger kilden.
- Måske min bror følte sig lidt snydt, fordi jeg ikke delte det med ham. Men måske var det også min måde at handle på, når man står i en så ukendt situation og ikke vil vise svaghedstegn. Jeg ville ikke belemre ham med det, når han stod i sine gladeste omstændigheder og uden mulighed for at yde erfaring. Men jeg tror, jeg skuffede ham meget ved ikke at bruge ham mere, fortæller Joachim selv i Gitte Redder og Karin Palshøjs bog "Frederik - Kronprins af Danmark".
Ifølge Trine Villemann er Kronprinsesse Mary kommet mellem Prins Joachim og Kronprins Frederik. - Mary er kommet imellem brødrene, så enkelt er det. Hun er en pige fra provinsen - fra den anden side af jordkloden, bevares, men Hobart er jo langt fra en metropol! - og det er der INTET galt i, men når man så samtidig ikke er født kongelig og opvokset med de dertil hørende jule-og sanglege, der følger med positionen, så kan det være svært, når Joachim med klæbehjernen og sin MEGET kongelige facon, stiller sit videncenter til rådighed for mindre belæste skabninger, siger Trine Villemann, og fortsætter:
- Mary trækker Frederik væk fra Joachim , og det er synd for Frederik, for jeg tror at han savner sin lillebror. Joachim er den der har været tættest på Frederik i de fleste af hans leveår, og der er et hul, som Mary og børnene ikke kan udfylde.
Erik Brandt, der er en af Prins Henriks nærmeste venner, siger til B.T., at Prins Joachim og Kronprins Frederik "har fået det bedre sammen".
- Jeg udtaler mig konsekvent ikke om kongehuset, men jeg må sige, at Frederik altid har været min øjesten, men Joachim er blevet meget blød, forstående og human, efter han er blevet gift med den dejlige pige, som Marie er, siger Erik Brandt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar