Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 20. september 2010

♔ Joachim & Marie i Brasilien ♔




Prinsesse Marie har en magisk tiltrækning på børn i alle aldre, og hun gav sig god tid til både at lege med de mange fremmødte og hilse på de tilknyttede ansatte, da hun bla. besøgte et blindeinstitut og et dagcenter i et af Sao Paolos fattige kvarterer, under sit og prins Joachims officielle besøg i Brasilien.
Og så kunne prinsessen fortælle nyt hjemmefra:
- "Mens vi sad i flyet på vej til Brasilien, tog vores søn de første skridt hjemme i Danmark", fortæller Marie, som naturligvis var skuffet over ikke at være til stede.
- "Vi har en meget sød barnepige, som straks sendte os et videoklip af hans første skridt, og han er bare så sød", smilede prinsessen, da hun fortalte Billed Bladet om de første trin, der både glippede for mor og far.

Parret har endnu nogle dage inden de ved eget selvsyn ser lilleprinsen gå rundt på Schackenborg.



















Som et led i prins Joachim og prinsesse Maries otte dage lange rejse rundt i Brasilien har de haft fælles arrangementer, men har i særdeleshed haft hver deres program, som er præget af hver deres interesser. Mens prinsen har støttet og promoveret dansk industri i både Sao Paulo, Curitiba og Rio de Janeiro, så har prinsesse Maries program været præget af hendes protektion for UNESCO, og hun har besøgt en masse udsatte børn.
Det har været følelsesmæssigt meget hårdt og bevægende for prinsessen at møde fattige blinde børn, og børn i nogle af Rios værste slumkvarterer, men heldigvis finder hun støtte og forståelse hos sin mand, når hun dybt bevæget kommer hjem fra sine opgaver.
Kald det en de-briefing. Man har brug for at lette at lette sit hjerte hos den anden, og derfor er vi gode til at tale sammen om de oplevelser, vi har hver især, fortæller prins Joachim, og prinsesse Marie supplerer ham.
Jeg vil ikke kalde det en debriefing. Det er gode samtaler, og jeg har meget brug for det. Vi er bare gode til at snakke sammen om de ting, der er svære, og som kræver tid at fordøje, siger prinsesse Marie. Og netop på denne tur har Prinsessen haft mulighed for sammen med UNESCO og LEGO at gøre en forskel for en masse børn, bl.a. med LEGO til leg og udvikling.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar