Den 76-årige kong Juan Carlos har været konge i næsten 40 år. Sammen med den spanske regeringschef Adolfo Suarez ledte han Spanien frem til et moderne demokrati fra 1976, selv om han ved sin indsættelse havde lovet troskab mod Francobevægelsens principper. Også i 1981 stillede den unge konge sig i spidsen for at sikre demokratiet, da et militærkup truede landet.
De seneste år har været hårde for den aldrende konge, der har gennemgået flere operationer i sine hofter og generelt har haft store udfordringer helbredsmæssigt. Desuden har han formået at bringe sig selv i modvind adskillige gange, blandt andet efter hans hans fatale jagtrejse til Botswana i påsken for to år siden, hvor kongen dels røg ud i en sand mediestorm efter at have dræbt en elefant, dels brækkede hoften efter et fald i sit soveværelse. - En væsentlig detalje ved rejsen, som medierne siden har svælget i, var nemlig, at den var arrangeret af Juan Carlos mangeårige intime veninde, 47-årige, danskfødte Corinna zu Sayn-Wittgenstein - i italienske La Stampa omtalt som "Spaniens anden dronning". Al balladen fik kongens officielle kone, dronning Sofia, til at aflyse parrets guldbryllup i maj 2012.
På trods af skandalerne, mener den afgående konge, at han har tjent sit folk trofast: "Jeg har været loyal mod min fars ønske om altid at være en konge for hele folket. Jeg har nydt jeres succeser og lidt med jer i de vanskelige tider. Jeg ønsker det bedste for Spanien, som jeg har viet hele mit liv til," sagde Juan Carlos i sin tale.
For at kongen skal kunne abdicere, skal grundloven laves om, men det vil ifølge premierminister Mariano Rajoy ikke volde nogen problemer.
På det seneste har folket i meningsmålinger udtrykt, at de gerne så, kronprinsen overtage tronen. Det sker altså ganske snart. Felipe bliver således konge, mens hans smukke Letizia bliver Spaniens nye dronning.
Billeder fra i dag, mandag den 2. juni - kongens "opsigelse".
Felipe og Letizia er det tredje kronprinspar, der bliver kongepar indenfor et års tid. 30. april 2013 blev Hollands Willem-Alexander og Maxima kongepar i Holland, efter dronning Beatrix abdicerede, og 21. juli juni samme år abdicerede Belgiens kong Albert 2. og overlod tronen til sin søn Philippe og hans dronning Mathilde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar