Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 27. november 2011

♔ Kronprinsparret i Australien ♔



Den sidste uge - fra den 19.-26. november har kronprinsparret været på officielt besøg i Australien. Med på rejsen var de to små tvillinger, Vincent og Josephine.
Dem så man dog kun noget til den første dag, da de blev vist frem under besøget hos den australske guvernør - ellers har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary haft et stramt program foran sig, med besøg både i Melbourne, Canberra og Sydney.

Arbejdet sluttede igår, så nu står den på ferie på Tasmanien sammen med Marys familie - og derfor er prins Christian og prinsesse Isabella nu også ankommet til de varmere himmelstrøg. De første dage må de dog fortsat undvære deres far, da han er på 3 dages officielt besøg i Vietnam, men selvfølgelig slutter sig til familien på torsdag.
















Formålet med kronprinsparrets besøg er at sætte fokus på Danmarks førende position inden for grøn energi og teknologi, bæredygtig udvikling samt fødevarer. Og mandag kokkererede Mary, sammen med den australske kok, Matt Moran, og den danske kok, Rasmus Kofoed, som tidligere på året blev kåret som Verdens bedste kok.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar