Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

onsdag den 2. november 2011

♔ Joachim & Marie i Japan ♔



I disse dage (29. oktober - 3. november) besøger prins Joachim og prinsesse Marie Japan i forbindelse med designfremstødet îDenmark in Daikanyamaî, samt åbning af udstilling med Dronningens decoupager og kostumer til filmen "De Vilde Svaner" i Tokyo.
Men det blev et kortvarigt møde med lille 6 årige Mirika Ninoi, som prins Joachim altid vil kunne huske, når han tænker tilbage på sit besøg i Japans hovedstad.

For selvom de to - prinsen fra Danmark og pigen fra Japan - ikke kunne tale sammen, var der omgående forståelse og god kemi imellem dem.
Lidt genert over mødet med prinsen fik Mirika Ninoi alligevel samlet mod nok til, at overrække prins Joachim et lille brev, da de mødtes i hospitalets diabetes-center, hvor Mirika går til behandling for sin insulin-krævende sukkersyge.

Brevet var ubehjælpelig skrevet, men det var på dansk og med danske bogstaver, noget den lille pige, trods hjælp, har brugt rigtig meget tid på forud for mødet med prins Joachim. I brevet fortalte Mirika, at hun foruden at have glædet sig til at møde prinsen, også drømmer om at blive sangerinde, når hun bliver voksen.
Det rørende brev fra den lille pige, gjorde prins Joachim meget bevæget og han sagde straks, at hun skulle forfølge sin drøm og ønskede hende al mulig held og lykke.

Prins Joachim er protektor for diabetesforeningen i Danmark og det var også i den egenskab at han besøgte Tokyo Women's Medical Hospital.

Mens Joachim besøgte hospitalet, var prinsesse Marie på besøg hos det danske smykkefirma Pandora i Tokyo.




Mandag besøgte prins Joachim Hiroshima, hvor han lagde en krans til minde om de mere end 80.000 mennesker, der blev dræbt under atombomben i 1945.
Kransen var pyntet med rødhvide bånd, hvor der med guldskrift helt enkelt stod ”prins Joachim og prinsesse Marie”.


















Prins Joachim nyder med al tydelighed at vise Japan til Marie - og Marie til Japan.
Og begge dele har han stor succes med, for prinsessen er helt tydeligt begejstret, og det samme er japanerne.

Overalt hvor prinsen og prinsessen kommer frem, nyder de stor respekt og opmærksomhed. Det sås tydeligt, da parret onsdag aften var til det danske smykkefirma Pandoras stort anlagte reception, der blev holdt på Den danske ambassade i den hippe Tokyo-bydel, Shibuya-ku.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar