Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 21. maj 2018

Kronprinsen 50 år - Royal Run Aalborg 

👑🇩🇰 Tusindvis af danskere var mandag formiddag mødt op for at fejre og løbe med kronprins Frederik i Aalborg.

Her blev der sunget fødselsdagssang, før startsskuddet lød - og det var en veloplagt Kronprins, der bød velkommen.

"Det tyder på stabile temperaturer og ikke for meget medvind. Jeg noterer mig, at vinden blæser fra nordøst. Normalt kommer den med fuldt fart fra vest, men det hjælper os alle til at få et særdeles godt løb. Glem alt andet og bare løb i de minutter og tænkt på, hvor dejligt det er at komme ud og røre sig", sagde Kronprinsen.

Fødselsdagsløbet Royal Run er delt op i temaer, der afspejler Kronprinsens liv.

I Aalborg var temaet barndommen, og derfor løb Kronprinsen sit første 'One mile'-løb (1,609 kilometer) med børn. 

Undervejs på ruten gav Kronprins Frederik highfives til de fremmødte danskere. Og det var en smilende Kronprins, der kom i mål:

"En fantastisk rute. Det fås ikke bedre. Det er dejligt at bevæge sig og godt at se så mange mennesker. Det er jo en form for drøm, som er ved at udfolde sig. At 70.000 stiller til start kan kun glæde mig rigtig, rigtig meget," sagde kronprins Frederik til TV 2 efter løbet. 

Næste stop på ruten var Aarhus, hvor temaet var studietiden. Derefter Esbjerg, hvor fokus var soldatertiden. I Odense, hvor Kronprinsesse Mary var med, var der OL-tema, og i København er der fokus på fremtiden som Danmarks kommende konge. 👣☀️🤴🏻🇩🇰👑

#royalrun #kronprinsen50år 


(Video: Christina M. S. Kjær, Aalborg)