Efter et tætpakket program, tog kronprins Frederik og kong Philippe sig onsdag sidst på eftermiddagen, tid til en lille løbetur i København - inden de skiftede løbetøjet ud ned smokingen. Onsdag aften var det belgiske kongepar nemlig værter ved et returarrangement, som det sig hør og bør under et statsbesøg. Det foregik i Den Sorte Diamant og bød på både underholdning og lidt til ganen.
Tomorrow's crowned heads
fredag den 31. marts 2017
Statsbesøg fra Belgien - Returarrangement
Statsbesøg fra Belgien - Gallataffel
Tirsdag aften var der fornem fest på Christiansborg Slot. Her var Dronning Margrethe vært ved et stortslået gallataffel i anledning af det belgiske statsbesøg. Aftenens æresgæster var naturligvis det belgiske kongepar, Kong Philippe og Dronning Mathilde, der ankom som de sidste til festen - helt som traditionerne foreskriver.
Aftenen var i det hele taget traditionsrig, blandt andet begyndte selve middagen med en tale af Dronning Margrethe, hvor hun både fik nævnt terror og Tintin. Førstnævnte ved at mindes de døde efter terrorangrebet i den belgiske hovedstad, Bruxelles, for et år siden:
"Den 22. marts sidste år var vi alle chokerede over det gruopvækkende terrorangreb i Bruxelles, og vi sørgede alle det meningsløse tab af menneskeliv. I aften vil jeg gerne udtrykke oprigtig medlidenhed med ofrene og deres pårørende og alle belgierne. I denne ånd står Danmark og Belgien sammen i kampen for tolerance og respekt, frihed og demokrati."
Dronningen kom også ind på den belgiske tegneserie-helt Tintin - det skete, da hun talte om, at en dansk dreng, der vandt en jordomrejse tilbage i 1928, muligvis var forbillede for den populære helt:
"Ingen kan tale om belgisk bidrag til kunst og kultur uden at huske Hergé. Hans dejlige bøger om Tintin og hans hund Terrie og Kaptajn Haddock, og alle de andre dejlige figurer er velkendte og elskede overalt. Men ikke mange mennesker ved, at Hergé kan have været inspireret til hans globetrotter-hovedperson af noget, som fandt sted i København i 1928."
Efter majestætens tale og den belgiske nationalmelodi blev det kong Philippes tur til at holde tale. Han havde blandt andet fokus på det tætte bånd mellem Belgien og Danmark, og ikke mindst på hvorfor danskerne er blandt de lykkeligste folk i verden.