Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

tirsdag den 30. august 2011

♔ Familiehygge til Nikolais fødselsdag ♔





Prins Nikolai blev fejret af de mest af familien hjemme på Svanemøllevej i søndags, da han fyldte 12 år.
Kronprins Frederik kom med prins Christian og prinsesse Isabella. Kronprinsesse Mary måtte melde afbud, da hun først sent søndag aften kom hjem fra Afrika - og grandmama-dronningen og grandpapa-Henri opholder sig stadig på Chateau de Cayx, så de var heller ikke med. Til gengæld var Martins forældre og en del af Nikolais kammerater fra Krebs' Skole også var med til fødselsdagen.

Isabella holdt gaven, mens Christian løb i forvejen for at ringe på hos Nikolai. Men selvom han strakte sig kunne han ikke nå ringklokken, så det måtte farmand hjælpe med.

Prinsesse Marie og Prins Joachim ankom som de sidste, sammen med lille prins Henrik. Marie skulle først være færdig med sit besøg i Bella Center, hvor hun havde gæstet Copenhagen Jewellery Fair. Med sig havde de hunden Apple - så der også var selskab til Nikolai og Felix' nye franske bulldog, Lily.
Joachim ville ikke fortælle hvad han havde købt i gave til sin ældste søn. Men han sagde dog, at det var første gang Nikolai ikke fik legetøj.





Der blev budt varmt velkommen på trappen










Og prins Henrik er ved at øve sig på rollen som storebror - selvom
han efter sigende ikke ved det endnu; han gik selv både til og fra bilen.






Tak for en dejlig dag - nu går turen hjem igen






mandag den 29. august 2011

♔ Diamonds & Delights... ♔

Lørdag besøgte prinsesse Marie Kødbyen på Vesterbro, hvor der i weekenden blev afholdt Copenhagen Cooking. Og søndag stod den på Copenhagen Jewellery Fair og Bella Jewellery Award, i Bella Center i København. - Fagmessen, der for andet år i træk nyder godt af det skær, deres kronjuvel og protektor, prinsesse Marie kaster over arrangementet.

Den kommende royale rolling gjorde sig kun bemærket som en lille bule på Maries slanke silhuet. Og enhver gisning om, at prinsessen egentlig hellere ville have tilbragt søndagen på Schakenborg, iført housecoat, og med et glas syltede agurker indenfor rækkevidde, blev hurtigt gjort til skamme.
"Jamen, det er jo altid interessant. Jeg bliver altid inspireret,", sagde prinsessen, da hun blev spurgt om hun ikke var udmattet ovenpå tre lange arbejdsdage. Samtidig blev hun spurgt, hvad den lille prins Henrik siger til, at han nu snart skal være storebror:

"Åh, han ved det ikke endnu. Men det kommer snart", fortalte Marie, der er i tredje måned. Men mens Henrik endnu nyheden til gode, så ved hans brødre, prins Nikolai og prins Felix, besked. Og det har Marie selv sørget for.
- "De er rigtigt glade", fortalte hun.

Prins Joachim fortalte tidligere på ugen, at han ønskede sig en lille pige:
"Vi går jo og håber, først og fremmest, på et rask og glad barn. Det er simpelthen det alt overskyggende. Og hvad kønnet bliver? – Ja, med tre drenge vil jeg også gerne have en pige," sagde han til DR i tirsdags, da nyheden om prinsessens graviditet blev offentliggjort.



Marie fik øje på den lille blosterpige, der stod ude i den silende
regn, og kaldte hende hen i ly under paraplyen hos sig selv.





Søndag til Copenhagen Jewellery Fair i Bella Center
- med en fin og tydelig bule under den smukke sorte kjole: