Programmet startede onsdag formiddag (17. september), hvor Kronprinsparret deltog i en kranselægning ved National War Memorial of Canada.
Dag 2 - Torsdag den 18. september.
Kronprinsparret deltog sammen med den danske Handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, som er med på turen.
Klokken 10.40 besøgte Kronprinsessen udstillingen ”Danish Style – Sneak Peak 2015”, som giver danske virksomheder mulighed for at fremvise forårs- og sommerkollektionerne for 2015 for den canadiske modebranche. Administrerende direktør for modebranchens netværksorganisation Danish Fashion Institute, Eva Kruse, viste Mary rundt og her hilste hun bl.a. på Ilse Jacobsen og Julie Brandt.
Imens fruen kiggede på mode, besøgte Kronprinsen et seminar om bygningskonstruktion, hvor danske virksomheder præsenterer løsninger rettet mod større produktivitet og effektivitet i byggebranchen.
Resten af dagen stod bl.a. på overrækkelse af H.K.H. Prinsgemalens æresmedalje (kl. 12.15) og reception ved seminaret ”Danish Innovation for Canadian Healthcare” i MaRS Discovery District (kl. 13.30), som er et samarbejdscenter for virksomheder, regeringer og forskningssektorer, og er et af verdens største innovationscentre.
Desuden bød eftermiddagen på produktlancering hos TannerMedico (kl. 14.10) hvor et dansk medikament mod snorken blev præsenteret for det canadiske marked. Åbning af seminaret "Diabetes Care – 90 years and beyond” (kl. 14.25) med virksomheden Novo Nordisk dom vært. Besøg ved Art Gallery of Ontario (kl. 15.05). Åbning af ”A Story of Great Danish Icons” (kl. 15.50), et showroom, hvor danske virksomheder udstiller dansk design med formålet at fremhæve dansk designs historie og særlige karakteristika. Præsentation af Danish Active House (kl. 16.25) - Og til sidst, klokken 19.30; officiel middag på Royal Ontario Museum.
* Tidspunkterne kan egentlig være ligegyldigt, men jeg nævner dem her for at vise hvor tæt et program de kongelige har - bare lige som en "service orienting" til de kongehus-skeptiske...
Kronprinsesse Mary var også en tur i køkkenet, hvor hun lavede citron Marengs sammen med Michelinkokken, Paul Cunningham.
Efter et par "ting på dagsordenen" hver for sig, mødtes Kronprinsparret igen klokken 12.15, hvor The Rotary Club of Toronto var vært ved en frokost. Derefter stod den på seminar afholdt af VisitDenmark (kl. 13.25), og efterfølgende besøg ved Pan American Games (kl. 14.35). Her overværede Kronprinsparret en testkamp i syvmandsfodbold for spastisk lammede på Pan Am Fields, University of Toronto.
Klokken 15.20 stod den på mere sport; Kronprinsparret blev præsenteret for El-Hockey, som er en ny sport i Canada. Her fik Frederik og Mary historien bag den særlige stol, som bruges i sportsgrenen, og satte efterfølgende en kamp i gang mellem to hold i El-Hockey, inden turen gik videre til åbning af udstillingen "Contemporary Danish Architecture” (kl. 15.45)
Fredagen - og det officielle besøg - blev afsluttet med middag for repræsentanter fra Danish Subsidiaries and network of Danish Honorary Consuls in Canada, og efterfølgende visning af den danske westernfilm ”The Salvation”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar