Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 18. august 2014

Alexandras fede hyre!!

Var (er?) der noget der for alvor har kunne få danskerne til at se rødt denne sommer, så var det at høre navnet "prins Joachim". Hele historien om hvor stor en gæld han har "formået" at skabe, og hvordan han "har kørt Schackenborg i sænk", har i dén grad fået pisset i kog hos mange (ja, undskyld sproget!) Manden er blevet svinet til og kaldt det ene og det andet i diverse debatforums, og nej, en så stor gæld er da bestemt heller ikke nogen pragthandling, men han har jo så netop også valgt at sige stop og skille sig af med byrden, som har været Schackenborg. 
Forretningen kunne ikke køre rundt, og har de seneste år givet underskud på underskud - men istedet for at fortsætte den (ned)kurs, valgte prins Joachim og prinsesse Marie at lade slottet overgå til den nyoprettede "Schackenborg Fonden", som de selv er protektorere for - slottet vil dermed stadig blive brugt, men skal ikke længere fungere som familiens hjem.


Dét har skabt debat, hold nu helt op som det har skabt debat! Det har været direkte tåkrummende at læse hvordan folk har svinet prinsen til - der er virkelig ikke blevet lagt fingre imellem. - Og ja, vi lever i et land (gudskelov) hvor vi har ytringsfrihed, meeeen derfor kan man jo godt forsøge at ytre sig sobert og ordentligt, men det er som om nogle bare skal have lukket en masse l**t ud når de får chancen. 

Nu vil jeg så benytte min ytringsfrihed til at sige, at jeg derimod kan mærke at "noget koger" når jeg læser hvordan Joachims eks-kone, den ellers så populære Alexandra, fører sig frem og stadig tror hun skal behandles som en prinsesse.
Hun er mor til to prinser, ja - men hun valgte selv at hun ikke længere ville være en del af kongefamilien, da hun krævede skilsmisse fra prins Joachim, så hvorfor i alverden skal hun blive ved med at have penge af staten? 

Alexandras statsstøtte - de såkaldte årpenge på 2,1 millioner - er sikret ved en lov, som blev vedtaget i 2004 i forbindelse med separationen. Den er livslang og har til formål at sikre "en standsmæssig tilværelse" for hende og de to prinser Nikolai og Felix, som bor i en stor palævilla på Svanemøllevej på Østerbro, som Alexandra fik overdraget kvit og frit i forbindelse med skilsmissen fra Joachim. Villaen er på godt 300 kvadratmeter og kostede dengang 7.250.000 kr. og er siden blevet istandsat for millioner. Her har hun siden boet sammen med sin nuværende mand, Martin Jørgensen. Og levet godt. Lige lovlig godt...

De sidste 10 år har grevinden haft travlt med at låne penge, og i dag skylder hun svimlende 6.195.000 kroner i huset. Hvert år har Alexandra således lånt 619.500 kr. – eller med andre ord 50.000 kr. om måneden(!?!) - for at hun og Martin kan nyde tilværelsen på bedst mulig vis. 
Og så har de jo også lige hele to huse i Tyrkiet! For mindre kan da ikke gøre det for "erhvervskvinden fra Hong Kong", som en overgang - for mange år siden, efterhånden - var hele Danmarks yndling. 


Debatten om årpengene blussede for alvor op i juni. Her fremlagde BT en undersøgelse fra TNS Gallup, hvor mere end halvdelen af danskerne mente, at grevinden ikke burde få de 2,1 mio. kr. om året. Debatten fortsatte i sidste uge, hvor grevinden sagde farvel til protektionen af DRs pigekor. I kølvandet på den exit bekendtgjorde flere af grevindens 12 resterende protektioner - heriblandt Dansk Blindesamfund og Randers Regnskov - at der gik flere år mellem hendes besøg! Nok har hun titlen som protektor, men hvad hjælper det hvis ikke hun er aktiv? De kongelige (altså "de rigtige", den familie hun ikke længere er en del af) arbejder trods alt for deres løn!

Fraværet kan måske skyldes, at 50-årige Alexandra, der i 2007 blev gift igen med den 14 år yngre fotograf Martin Jørgensen, har travlt med sin anden indtægskilde; Udover årpengene sikrer en bestyrelsespost hos medicinalgiganten Ferring Pharmaceuticals’ internationale afdeling i Schweiz et supplement til husholdningen i størrelsesordenen 250.000-500.000 kroner, vurderer flere eksperter.
Udover bestyrelsesposten er Alexandra også formand for virksomhedens etiske og sociale anliggender, en post, hun stensikkert får et særskilt honorar for, vurderer journalist Jens Høvsgaard.

Og dét får kongehuskritiker og debattør Trine Villemann til at fare i flint. - Ikke på grund af checken fra det private erhvervsliv - men fordi grevinden netop derfor, bør kunne forsørge sig selv, her ni år efter skilsmissen: "Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi danske skatteborgere slap for at forsørge grevinden, og hun i stedet brugte sine evner i erhvervslivet til at forsørge sig selv. Det er uanstændigt, og hun håner os alle sammen," siger Villemann, der har skrevet flere bøger om kongehuset.


Trine Villemann er glad for, at Alexandra "har evner, som erhvervslivet efterspørger", men her hører begejstringen også op: "Når nu omstændighederne og præmissen for den lov har ændret sig fuldstændigt, må loven også skrottes. Hensigten med loven virker ikke. Det her er spild af ressourcer og spild af alle hendes kompetencer.  - Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi danske skatteborgere slap for at forsørge grevinden, og hun i stedet brugte sine evner i erhvervslivet til at forsørge sig selv," siger Trine Villemann. 

I et interview med ugebladet Søndag i 2012, påpegede grevinde Alexandra - som hun jo så fint fik titel af efter skilsmissen - at der stadig er meget erhvervskvinde i hende: "Mit erhvervs-gen får jeg tilfredsstillet, når jeg sidder til bestyrelsesmøder. Jeg har også sagt nej til en del tilbud, fordi jeg følte, at det ikke var lige dér, jeg skulle lægge mit navn." (??!!???!...!?)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar