Tasken var pakket og blyanterne spidsede. Prinsesse Isabella var med andre ord helt klar til at kaste sig ud i et nyt liv som skoleelev i 0. klasse på Tranegårdsskolen i Hellerup, da hun klokken 9.15 trippede ud på slotpladsen foran Amalienborg Slot sammen med sin far og mor, inden de sammen satte kursen mod skolen.
Det blev til et enkelt genert nik, da den skoleklare prinsesse blev spurgt, om hun glædede sig til at begynde i skole.
Hvad glæder du dig mest til, blev der spurgt fra pressen?
- At lave lektier, svarede Isabella uden tøven.
Den stolte far, kronprins Frederik, kunne fortælle, at hans ældste datter allerede er ferm til både bogstaver og tal. Og kronprinsesse Mary stemte i: Hun er meget skoleparat, sagde hun.
Når prinsesse Isabella starter på Tranegårdsskolen, kender hun allerede en af de andre elever; Storebror Christian går nemlig i 2. klasse på den den nordsjællandske folkeskole. Og også i den nye klasse er der et par kendte ansigter.
- Jeg kender nogle af pigerne. Og de er søde, fortalte prinsesse Isabella, der også begynder i SFO i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar