Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

fredag den 5. juli 2013

Haakon & Mette-Marit fylder 40 år

Der er intet som tyder på at kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit oplever nogen 40-årskrise. For nylig udsendte det norske kongehus en billedserie af parret, i anledning af at de begge fylder 40 år i løbet af sommeren. Kronprins Haakon den 20. juli og Mette-Marit den 19. august.

Parret udstråler - som altid - stor kærlighed til hinanden.

- De ser ud til at tage godt vare på hinanden, og udadtil virker det som de klarer at holde forelskelsen levende. Mette-Marit har fra første stund vist at hun er et følelsesmenneske - på godt og ondt. Det er let at se når hun er glad, rørt eller ikke føler sig helt tilpas. Dette er vel hendes personlighed, og man forandrer ikke personligheden selv om man gifter sig ind i en kongelig familie
, siger tidligere kongereporter i NTB, Wibecke Lie til VG.


I 2011 var det ti år siden de to blev gift ved et storslået bryllup i Oslo domkirke. I et interview med NRK fortalte Haakon at han sætter stor pris på den dybe kærlighed, han og Mette-Marit fortsat deler:
- Hun har så mange følelser. Det tror jeg er sundt for mig at være i nærheden af. Jeg er taknemmelig for at hun vil være sammen med mig, sagde kronprinsen.

Parterapeut Margrete Wiede Aasland synes det er positivt at kronprinsparet går foran med et godt eksempel når det gælder at bevare kærligheden:
- Min opfordring må være; fortsæt med at være kærlige og gode mod hinanden (også) i det offentlige rum. Jeg personligt, synes i hvert fald at det er godt at se, jeg blir glad af det slet og ret, og jeg tror ikke jeg er den eneste som har det sådan.

I modsætning til andre kronprinspar, som fek.s. Spaniens kronprins Felipe og kronprinsesse Letizia og fyrst Albert og fyrstinde Charlene af Monaco, er Haakon og Mette-Marit langt fra nærige med at sende hinanden kærlige blikke og opmuntrende smil. de lytter til hinanden og giver hinanden rosende ord.

- De gange jeg har mødt dem, har jeg oplevet dem som vældig opmærksomme på hinanden. De er også åbenlyst kærlige med at give hinanden bekræftelse hele vejen, de holder hinanden i hånden, giver knus og kram, og opmuntrer hinanden, siger VG's kongehusreporter, Ingunn Saltbones og fortsætter:
- Det kronprinsparet er gode til, og som andre par kan lære lidt af, er også at de hører opmærksomt efter når den anden taler.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar