

Det bliver et par begivenhedsrige dage i de allermindste prinsessers tegn, når der indefor to dage vil være kongelig barnedåb i hhv. Møgeltøner og Stockholm.
Søndag den 20. maj klokken 17, holder prins Joachim og prinsesse Marie barnedåb for deres lille datter, og om tirsdagen - den 22. maj, indkaldes der til en noget større barnedåb i Sverige, når kronprinsesse Victoria og prins Daniels lille prinsesse Estelle, klokken 12, officielt skal have sit navn i Slotskirken. Og siden den svenske prinsesse er tronarving, er der ventet flere hundrede gæster til dåben.
Victoria står fadder til norske prinsesse Ingrid Alexandra, vores egen prins Christian og Hollands prinsesse Catharina-Amalia, og det er derfor ventet at kronprins Haakon, kronprins Frederik og kronprins Willem-Alexander kommer til at stå faddere til lille Estelle Silvia Ewa Mary, som bliver hendes fulde navn. - Og/eller måske deres smukke hustruer? - Vores egen Mary lægger ihvertfald navn til prinsessen.




Lille Estelle er som snydt ud af næsen på sin mor - som her ses med sine
forældre, kong Carl Gustav og dronning Silvia i 1976

Ingen kommentarer:
Send en kommentar