Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 29. august 2011

♔ Diamonds & Delights... ♔

Lørdag besøgte prinsesse Marie Kødbyen på Vesterbro, hvor der i weekenden blev afholdt Copenhagen Cooking. Og søndag stod den på Copenhagen Jewellery Fair og Bella Jewellery Award, i Bella Center i København. - Fagmessen, der for andet år i træk nyder godt af det skær, deres kronjuvel og protektor, prinsesse Marie kaster over arrangementet.

Den kommende royale rolling gjorde sig kun bemærket som en lille bule på Maries slanke silhuet. Og enhver gisning om, at prinsessen egentlig hellere ville have tilbragt søndagen på Schakenborg, iført housecoat, og med et glas syltede agurker indenfor rækkevidde, blev hurtigt gjort til skamme.
"Jamen, det er jo altid interessant. Jeg bliver altid inspireret,", sagde prinsessen, da hun blev spurgt om hun ikke var udmattet ovenpå tre lange arbejdsdage. Samtidig blev hun spurgt, hvad den lille prins Henrik siger til, at han nu snart skal være storebror:

"Åh, han ved det ikke endnu. Men det kommer snart", fortalte Marie, der er i tredje måned. Men mens Henrik endnu nyheden til gode, så ved hans brødre, prins Nikolai og prins Felix, besked. Og det har Marie selv sørget for.
- "De er rigtigt glade", fortalte hun.

Prins Joachim fortalte tidligere på ugen, at han ønskede sig en lille pige:
"Vi går jo og håber, først og fremmest, på et rask og glad barn. Det er simpelthen det alt overskyggende. Og hvad kønnet bliver? – Ja, med tre drenge vil jeg også gerne have en pige," sagde han til DR i tirsdags, da nyheden om prinsessens graviditet blev offentliggjort.



Marie fik øje på den lille blosterpige, der stod ude i den silende
regn, og kaldte hende hen i ly under paraplyen hos sig selv.





Søndag til Copenhagen Jewellery Fair i Bella Center
- med en fin og tydelig bule under den smukke sorte kjole:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar