Fredag den 14. maj 2004 ankom den borgerlige spanske pige og tidligere journalist, Letizia Ortiz Rocosolano til Vor Frue Kirke i København, arm i arm med sin forlovede kronprins Felipe.
De var denne dag blandt de mange gæster der fejrede brylluppet mellem vores egen kronprins Frederik og hans australske Mary Donaldson.
En uge efter det royale bryllup i Danmark, blev det smukke par selv gift i Almudena Katedralen i Madrid, og Letizia blev dermed kronprinsesse af Spanien.
Pre-wedding, Det Kgl. Teater 13. maj 2004
Den 19. juni 2014 fik hun så titlen "Dronning af Spanien", da hendes svigerfar kong Juan Carlos abdicerede og dermed overdrog tronen til sin søn, som nu bærer titlen kong Felipe VI. Så da dronning Margrethe i april i år inviterede til 75-års fødselsdag på Christiansborg Slot, var det altså kongeparret fra Spanien der deltog ... Jo, der kan ske meget på 10 år og 336 dage.
Mange vil så mene at vide, at der er sket langt mere med Letizia end blot et par titelskift på de år. Her taler vi naturligvis plastikkirurgi. Det er almindeligt kendt - og bekræftet fra hoffet - at hun et par år efter brylluppet i 2004 fik rettet sin næse. Det skulle dog være af helbredsmæssige årsager, da den gav hende vejrtrækningsproblemer når hun sov. - Sagt på en anden måde; hun snorkede måske? ;-)
Mange mener så at der siden næseoperationen er sket langt mere; hage, kinder og læber har ihvertfald skiftet facon gennem tiden. Men operationer, botox, restylane (og hvad ved jeg) - eller ej, så har spanierne eddermame en SMUK dronning - iøvrigt et perfekt match til deres FLOTTE konge! (Y)
She looks nothing like she did, she was beautiful before with much interest now just plastic.
SvarSletI still think she's beautiful. It's clear that she had some things done, but she's still recognizable :-)
SvarSlet