Dronningen var faktisk så bidt at arkæologien, at hun blev uddannet inden for faget. Hun har læst arkæologi på Cambridge Universitet i England fra 1960-61, og hun har taget del i utallige udgravninger, blandt andet i Italien. Hun er ofte blevet spurgt, om hun hellere ville have været arkæolog end dronning, hvis hun selv havde kunnet vælge:
Men nu synes vi tilfældigvis dét med forelskelsen er mere interessant at grave dybere i, end det med arkæologien, så vi graver lidt tilbage i tiden: Den unge tronfølger var på mange måder en usikker kvinde, der slet ikke havde haft de samme oplevelser som hendes jævnaldrende, da hun mødte kærligheden i den flotte franskmand. At møde en mand - og være alene med ham - var helt usædvanligt for den danske prinsesse. Det fortæller dronning Margrethe åbent, kærligt, og stadig dybt forelsket, i bogen "Enegænger - Portræt af en prins"
Prinsesse Margrethe mødte første gang Henri de Monpezat i London i 1965, til et middagsselskab hos fælles venner. Selvom de fik hinanden til bords, gjorde han ikke det store indtryk på hende - næh, det var først da de mødtes i april året efter, til et bryllup i Skotland, at der skete noget. Den 33 årige Henri fik det ordnet sådan, at de kunne køre i samme bil til lufthavnen, og han inviterede den 26 årige tronfølger ud at spise. "Da gik der pludselig ild i huset for mit vedkommende", fortæller dronningen i bogen.
Og den aften gjorde Henri kur, det bedste han havde lært. "Den aften blev jeg jo klar over, at jeg var vildt forelsket i ham", smiler dronningen, og fortsætter sin fortælling om den unge, uerfarne kvinde, der netop har mødt sit livs kærlighed: "Han inviterede mig på frokost. Jeg havde aldrig før spist frokost med nogen på den måde - jeg var ude alene med en mand! Og ja, dette var mit livs første date. Jeg kan huske, at han hentede mig i sin åbne, grønne sportsvogn, det havde været en forbistret kold vinter, også i England, så det var et meget spædt forår, påskeliljerne i Hyde Park blomstrede i slutningen af april. Det var et dejligt vejr".
- Det må have lignet et eventyr? spørger forfatteren Stéphanie Surrugue i bogen, og dronningen svarer: "Ja, og det ligner den mest banale historie. Virkeligheden er jo sommetider banal, når den er allerbedst. Jeg kunne slet ikke spise frokost, jeg var fuldkommen...jamen, jeg havde mistet appetitten totalt, jeg var helt rundt på gulvet, jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Heldigvis, havde jeg nær sagt. Jeg må nu tilstå, at jeg aldrig har forstået, hvordan jeg kunne sige ham noget. Altså i forhold til, hvad han i dén grad var vant til."
Men hun sagde ham noget, og de fik hinanden - præcis som i eventyret. Margrethe hentede selv sin hidtil hemmelige forlovede i lufthavnen, den regnfulde septemberdag i 1966; dagen hvor hele Danmark kunne se, at kronprinsessen var blevet smuk af bar forelskelse - og ingen der har set vores dronning sammen med sin prinsgemal, har vel nogensinde tvivlet på hendes kærlighed til ham, som stadig 48 år efter brylluppet lyser ud af hende.
Den dag idag er det stadig tydeligt, at de to nærer en stor og varm kærlighed til hinanden. Det kom f.eks. tydeligt til syne ved pressemødet på Fredensborg Slot i forbindelse med dronningens 70 års fødselsdag, for fire år siden; Prins Henrik var med i den første del, men ville så overlade "scenen" til sin hustru. Normalt er alting koreograferet til den mindste detalje, når regentparret træder frem for danskerne, men kærlighed kan ikke planlægges - således heller ikke det kærlige kys, Henrik helt improviseret gav sin Daisy, før han overlod hende til de mange fremmødte pressefolk.
Billedet af en lidt genert smilende mand, der kærligt trækker sin kone ind til sig, og giver hende et kærligt kys på panden, mens hun et kort sekund, tager imod med lukkede øjne. Det hænger ved. Ikke bare dagen efter, men måske i år derefter. Bag kysset ligger stor respekt og hengivenhed for to ægtefæller, der har været sammen i det der nærmer sig 50 år. De to er soul-mates. Det er ikke bare et ægtepar - de er også hinandens bedste venner. Og de er et kunstner-par med interesse for litteratur og kunst. Det er et kærligt, nært og varmt ægteskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar