lørdag den 3. januar 2015

Nytårskur- & taffel 2015, Amalienborg


Torsdag den 1. januar klokken 19 afholdte Regentparret traditionen tro, nytårskur efterfuldt af taffel for Regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet. Det foregår i Christian VII's Palæ på Amalienborg og i år var ingen undtagelse.
I rang ankom gæsterne til Amalienborg, kvinderne i den ene smukke kjole efter den anden; prinsesse Marie i den lyserøde kjole hun bar ved prinsesse Madeleines bryllup i Stockholm forrige sommer, dronning Margrethe i den flaskegrønne blondekjole hun bar ved gallakoncerten i anledning af hendes 40-års regentjubilæum i 2012 og kronprinsesse Mary i en ny hvid gallakjole med en mørkeblå kappe over ved ankomsten.


Når der indbyrdes til fest i kongehuset, er det Taffeldækkeren der er ansvarlig for borddækningen. Det er det i øvrigt både til hverdag, små som større begivenheder/festmiddage, uanset hvor disse måtte holdes.

Det er således taffeldækkeren, der dækker op, når der blandt andet er statsbesøg og officielle besøg og når Regentparret inviterer til souper efter koncert på Fredensborg Slot og til det årlige traditionsrige nytårstaffel den 1. januar på Amalienborg. 
Alt udføres med udpræget ordenssans, præcision og respekt for det gamle porcelæn, sølvtøj og bordpynt. Intet overlades til tilfældighederne, og hver kuvert rettes til med lineal for at sikre, at alt står som det skal.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar