lørdag den 3. januar 2015

Godt nytår 2014/2015 - Gud bevare Danmark

Julen er ovre og det nye år startet, hvilket betyder at Dronningen endnu engang har formået at samle størstedelen af Danmarks befolkning foran TV-skærmene, rundt om i de små hjem - for nytårstalen vil de færreste gå glip af. Om det så er med positive briller og fordi at den skal man bare se, det er en tradition - eller om det er for at finde noget at kunne kritisere efterfølgende, så ser de fleste danskere med når klokken slår 18 på årets sidste dag.

Og i år blev nytårstalen sendt direkte fra Fredensborg Slot, hvor Dronningen og Prinsgemalen bor mens deres palæ på Amalienborg bliver renoveret. At den var direkte er der intet nyt i, Dronningen taler direkte hvert år og ikke som mange af sine kollegaer, på en allerede båndet optagelse - det synes jeg jo er et stort plus, for sker der fejl under vejs, en tudse på tværs i halsen eller ord der ikke vil samarbejde, så får vi det at se, og det gør da bare Majestæten menneskelig! 


Jeg synes talen var god, og har klippet den passage ud som jeg synes havde et fint budskab;
"Lad os tale hinanden op, have store forventninger til hinanden og gribe mulighederne i 2015"

    Billeder taget på Amalienborg Slotsplads den 29. januar 2014
    Fotograf: Christian Meyer, Kongehuset ©

Ingen kommentarer:

Send en kommentar