onsdag den 14. januar 2015

"Lille" Marius fyldte 18

Lørdag den 25 August 2001 faldt vi alle* i svime over den lille lyshårede dreng, der stolt og lidt betuttet, sådan lige fra sidelinjen, trådte ind i den norske kongefamilie. 4-årige Marius Borg Høibys mor, Mette-Marit Tjessem Høiby giftede sig den dag med den norske kronprins Haakon, og det hele lignede mest af alt et eventyr. 

(* alle os der fulgte det hele tæt hjemme bag tv-skærmene...)


Igår fyldte den lille charmetrold så 18 år - det blev fejret hjemme på Skaugum med den nærmeste familie... Og lille er han jo altså ikke mere, men charmetrold tror jeg da nok liiiige hænger ved. Han er godt nok blevet en flot fyr - det har han jo sådan set hele tiden været. Jeg ser både en ung Leonardo DiCaprio og noget Christian Nørgaard (Brøndby #19) i ham...So what's not to like? :-)


Haakon tog helt fra start lille Marius til sig, som var han hans egen, og de to virker til at have et rigtig godt og varmt forhold til hinanden. Det samme gælder kong Harald og dronning Sonja, der betragter Marius som deres eget barnebarn, på lige fod med deres "rigtige" børnebørn - han har kaldt dem bedste-Harald og bedste-Sonja siden han var lille.

Den unge mand - som han jo er nu - har gået på Wang videregående skole siden 2013, og interesserer sig meget for sport, friluftsliv og musik - og spiller selv både piano og guitar.



    Der er da lidt om det der med look-a-like, er der ikke? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar