tirsdag den 13. januar 2015

En storm, en bro og en kronprins på gale veje...

Stormen Egon medbragte lørdag vindstød af orkanstyrke, som lammede trafikken over Storebælt - men i kronprins Frederiks kalender var der indskrevet en tur til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor årets sportspriser skulle uddeles, en enkelt af  Kronprinsen selv. Så trods en lukket bro fik "Krone 7" og hele dens følge på en eller anden måde lov at passere den 17 kilometer lange bro. Ingen vil dog tage ansvaret for at det skete, men over kom Kronprinsen...To gange - for han skulle jo hjem igen, så lidt i 3 natten til søndag, drønede Krone 7 retur mod København (måske havde han fået besked på at komme direkte hjem?) 

Der er terror i verden, lige ved siden af os - syge mennesker der koldblodigt slår andre ihjel, så sent som fire dage før denne "brokatastrofe", den værste nedslagtning i Paris - men skidt med det; når én fra kongehuset laver sådan en brøler, så er ALT andet da ligemeget! "Kom lad os brokke os..." 
(Åh Gud, tænk om det havde været prins Joachim eller farmand Henri, det var ALDRIG blevet tilgivet!!) 
Slap nu af!!! - Nej, det er ikke i orden, at lade nogen som helst, kongelig eller ej, krydse en lukket bro. Der er jo ligesom en grund til at den var lukket. Og var der nu sket noget, så kunne det have sat andre menneskers liv i fare, hvilket er fuldstændig uacceptabelt (og så pga. en sk**e sportspris) - men det gjorde der ikke. Skete noget altså; "Kronfreden" kom ud og hjem uden ridser i lakken, og alt er godt. Han har endda udsendt en pressemeddelelse, hvor han undskylder og siger at han er ked af hændelsen... Så lad os nu bare komme videre i teksten og glæde os over småting istedet for at vende alt til noget negativt; noget vi kan nedgøre eller brokke os over. Lad os nu bare prøve at "tale hinanden op istedet for ned", som Dronningen foreslog i sin nytårstale...mest for vores egen skyld, vi bliver sgu så grimme af al den negativitet. 


Journalist og forfatter, Trine Villemann mener (også), at Kronprinsen dummede sig ved at køre over broen, men at han senere gjorde det rigtige:

"Man skulle næsten tro, at Kronprinsen er skabsrepublikaner. Det er nøjagtigt sådan en opførsel, der får folk til at miste respekten for kongehuset. Det er sådan noget, de ikke har brug for. Men de har gjort det eneste rigtige: De har lagt sig fladt ned og undskyldt."

Undskyldningen kom i går fra kongehusets kommunikations- og pressechef, Lene Balleby:

"Kronprinsen er ked af det skete og kan godt forstå, at situationen var med til at skabe yderligere frustrationer og vrede blandt de mennesker, der havde ventet i mange timer på at passere broen. Det var en forkert beslutning at tage imod muligheden for, at bilen kunne fortsætte, og det beklager Kronprinsen."

Til Berlingske uddyber Lene Balleby forklaringen med henvisning til, at det var PETs beslutning at køre Kronprinsen over den lukkede bro, mens alle andre måtte vente: 

"Det var ikke Kronprinsens forslag at køre over broen. Han har ikke og skal ikke have ansvaret for transport og sikkerhed. Det havde han heller ikke i det her tilfælde."

Mandag var Danmarks lille sluttede skare af republikanere da også hurtigt ude med deres fordømmelse af, at PET og Kronprinsen i sin Krone 7 havde set stort på Sund og Bælts lukning af Storebæltsbroen. På facebooksiden for Den Republikanske Grundlovsbevægelse skriver formand Viggo Smitt:

"Kronprinsens vilje til at mase sig forrest i køen viser en uhyggelig form for arrogance. Han mener ikke, at love og forbud gælder for ham. Når han med politieskorte får lov at køre forbi alle de bilister, som har ventet i timevis på at komme over, viser han os præcis hvorfor, Danmark bør blive en republik."

(En Gallup-måling for Berlingske viste for et år siden, at 82 procent af os nu stadig mener, at vi har gavn af monarkiet.)

Historiker Lars Hovbakke Sørensen mener, vores tolerance over for kongelige, der misbruger deres privilegier, er blevet mindre gennem årene. Kongehuse i Spanien, Storbrittanien og Sverige har været rystede på grund af "nogle dumme sager," som han siger. (Krybskytteri, utroskab og lign.)

"Monarkiet i dag er meget bundet op på, hvordan de enkelte personer i et kongehus opfører sig. Danmark har adskilt sig fra andre kongehuse ved, at vi har en monark, der har lavet usædvanligt få fejltrin. Men sager som dén med Kronprinsen bliver ikke glemt."

- Uden tvivl ikke, meeeen mon ikke vi alligevel kommer videre? 

7 kommentarer:

  1. What nonsense! The feeling that Frederick took the decision to go. The route to negotiate and select the security service and not the Crown Prince. Besides, I've read comments from Denmark, they generally believe that this is nonsense from this situation to inflate such a sensation. In the world there are much more important things worthy of such coverage. And a lot of Danes believe that the crown Prince did not blame....

    SvarSlet
  2. That's exactly what I write; there are much more important things going on around the world, to care about than a Crown prince and a (closed) bridge!

    SvarSlet
  3. Totally agree with You ! I was surprised that such an event and so much lighting. When he works in the media barely mentioned it.

    SvarSlet
  4. Exactly. But this was a negative thing, and lately (or maybe it's always been like that) the Danish people - and the Press - looooves negative things! It's just so nice to have something to grumble about...

    SvarSlet
  5. Thank you for the future will remember. The Danish press has been not possible all forgot about the terrorist attack in Paris. I hope that the Danes themselves so badly don't react. The more he apologized and it's not every politician does when he gets into such a situation

    SvarSlet
  6. Yes, at least he apologized - what more to do? It happened but it won't happen again, that's for sure. So I think the press - and the people - should focus on the real problems going on around the world...there are plenty to pick from...unfortunately.

    SvarSlet
  7. Full support ! I even surprised so many days go on and write. Already I think people lost interest in this problem . And I don't think such an event could greatly affect the love of monarchy in Denmark. And Fred in particular. Besides, if people will not make mistakes they do not will have nothing to learn and it is a perfect case and how to draw conclusions. And I'm sure that Fred their children will explain this error, that if they knew. Me this noise even recalled the case of the house of Joachim the same thing was how many negative articles and what ??? everything is already accepted and forgotten. I think we should do the same

    SvarSlet