Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 28. september 2015

Vores flotte Kronprinspar

Der er taget nye billeder af vores flotte Kronprinspar i anledning af, at kronprins Frederik i forbindelse med Dronningens 75-års fødselsdag i april, blev udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet. 

Fotograf: Steen Evald ©

søndag den 27. september 2015

Marie - børnenes prinsesse

Fredag besøgte prinsesse Marie, der uden tvivl er "børnenes prinsesse", børneafdelingen på Epilepsihospitalet Filadelfia på Sydsjælland. Her myldrede det med spændte børn, der glædede sig til at hilse på den smukke prinsesse.

Marie uddelte diplomer, sang fødselsdagssang og tog sig masser af til at tale med børnene og høre om deres hverdag på hospitalet, hvor mange af dem er indlagt i længere perioder af gangen. Til besøget havde børnene sammen med kunstneren Per Hillo lavet en udstilling, som Marie så med stor interesse, og det var tydeligt, at prinsessen nød børnenes selskab.


søndag den 20. september 2015

Caroline Fleming 40 år

Lørdag aften stod i eventyrets tegn, da Caroline Fleming inviterede til 40-års fødselsdag på sit smukke Valdemars Slot på Tåsinge. Her modtog hun sine 180 gæster på trappen foran slottet - naturligvis med rød løber og hele moletjavsen. 
Temaet var "eventyr", så det var en stor forsamling af engle, alfer og adelsmænd der festede i den smukt pyntede riddersal.

Blandt de 180 inviterede gæster var bl.a. kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie, modeikonet Uffe Buchard og modellen Oliver Bjerrehuus. Joachim og Marie ankom til Valdemars Slot sidst på eftermiddagen.

"Jamen, det er fantastisk. Vi startede allerede i går. Jeg har sovet to en halv time i nat, og nu skal vi feste igen. Vi skal fejre livet," sagde en glad Caroline Fleming, da hun modtog sine gæster lørdag aften. Fredag var der stort krebsegilde i et kæmpe telt i haven, hvor 120 gæster deltog - og festlighederne på det gamle slot sluttede såmænd først søndag middag med en storslået brunch i slottets gobelinsal. 

   Greveparret fra Egeskov Slot, Michael og Caroline Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
   (Michael er i øvrigt fadder til prins Vincent)
   Carolines far og papmor, Niels og Molise Iuel-Brockdorff / Greve Bendt Wedell med fru
   Pernille (tv.) og søster Christiane. (Bendt er fadder til prinsesse Josephine)
   Uffe Buchard og Jens Løkke - samt Eva Kruse og for mig en ukendt høj mand.
   Caroline bød velkommen i Riddersalen som var smukt pyntet til lejligheden af blomster-
   kunstner Bjarne Als. Til venstre er det (naturligvis) kronprinsesse Mary. 
   (Eneste billede af hende fra festen!? )
   Prins Joachim og prinsesse Marie ankom tidligere på dagen.

Felipe & Letizia i USA - Dag 4

Fredag besøgte kong Felipe og dronning Letizia Saint Augustine som blev grundlagt af spanierne i 1565 i staten Florida, og i dag er USAs ældste by. Byen var i anledning af sin 450 års jubilæum pyntet op til fest, og vagter i fine gamle uniformer modtog parret da de besøgte det oldgamle fort Castillo de San Marcos - og det samme ved Goverment House, hvor Felipe holdt en tale fra Kongens balkon med udsigt over parken Plaza de la Constitución.

Efterfølgende besøgte de den gamle romersk-katolske katedral Basilica of St. Augustine, som ligger med front mod parken modsat Goverment House. Hundredevis af mennesker var mødt op for at få et glimt af kongeparret. Det er kun anden gang i byens historie at der kommer royalt besøg fra Spanien; første gang var i 2001 da kong Juan Carlos og dronning Sofía var på officielt besøg - dengang blev balkonen på Goverment House netop døbt "Kongens balkon," efter at kong Juan Carlos holdt tale derfra.

Senere var parret inviteret til frokost af borgmesteren på Flagler College, hvor også Floridas guvernør var til stede, og fredag aften deltog parret i en middag hos Spanien/USA Forum - sidste punkt på deres fire dages officielle USA-besøg. Her råbte de øvrige gæster "Viva Espana! Viva! Viva El Rey! Viva!" efter Felipe sluttede sin tale med "Viva St. Augustine!"


   Goverment House
 
   Basilica of St. Augustine / Plaza de la Constitución
   Frokost på Flagler College