Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 6. september 2014

Kronprinsparret mindes de faldne soldater

Kastellet i København tog sig ud fra sin smukkeste side, da Flagdagen tog sin begyndelse fredag formiddag. Klokken 10.30 ankom kronprinsparret som de sidste til den traditionsrige begivenhed, hvor de nedlagde en krans med deres personlige monogrammer på båndene ved mindesmærket for de udsendte soldater, som i de seneste år har deltaget i missioner i udlandet - og som for nogens vedkommende har betalt med deres liv.

Kransenedlæggelsen var blot den første af fire begivenheder, som kronprinsesse Mary igår havde på programmet; Klokken 11.40 var hun tilstede ved åbningen af udstillingen "Almene Boligdage" i Bella Centeret, og klokken 14.30 var hun og kronprinsen på plads i Holmens Kirke til mindegudstjenesten for Danmarks faldne udsendte, og efterfølgende afsluttede de dagen ved parade på Christiansborg Slotsplads.


   Kl. 11.40: Åbning af udstillingen "Almene Boligdage" i Bella Center.

   Mindegudstjeneste i Holmens Kirke kl. 14.30.

fredag den 5. september 2014

Søde Marie på job

Altid smilende og imødekommende dukker hun op, vores smukke prinsesse Marie. - Og hun er dukket op en del steder de sidste to uger; sidste søndag (24. august) på Copenhagen Jewellery & Watch Show, og om tirsdagen stod den på både smagsprøver og en opgave som "striks dommer" på Copenhagen Cooking i deres børnekonkurrence Cooking Kids. Dagen efter var hun en tur i Sydhavnen for at åbne European School Copenhagen og i søndags tog hun sin mand og søn med til koncert ved Tønder Festival (se tidligere indlæg) - alt sammen i sin egenskab af protektor.

Igår gik turen så til Kolding hvor prinsessen overværede åbningen af ADHD-foreningens konference "Med ADHD i tanken" på Comwell Hotel Kolding.

Marie virker virkelig engageret i de ting og mærkesager hun deltager i, hun lytter interesseret og stiller gerne spørgsmål hvis der er noget hun gerne vil have nærmere kendskab til. Hatten af for vores smukke prinsesse, som ihvertfald ikke kan beskyldes for ikke at passe sit arbejde.


   Tirsdag den 26. august; Cooking Kids.

   Søndag den 24. august; Copenhagen Jewellery & Watch Show.

   Onsdag den 27. august; European School Copenhagen.
 

   Søndag den 31. august; Tønder Festival.

tirsdag den 2. september 2014

Marie & co. til festival

- "Jeg har taget min familie med",  sagde prinsesse Marie, da hun i søndags besøgte Tønder Festivalen sammen med prins Joachim og prins Henrik. I samme øjeblik prinsessen trådte ud af bilen, væltede regnen ned, og den lille familie søgte ly under paraplyerne.

Marie er protektor for Tønder Festivalen, som i år kunne fejre 40-års fødselsdag, og det er ikke første gang hun inviterer mand og søn med til festlighederne. Prins Henrik nød musikken, men også både is og pølser - han ser ud til, i en alder af fem år, at have helt styr på, hvad der hører festivalslivet til :-)