Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

fredag den 25. oktober 2013

torsdag den 24. oktober 2013

Barnedåb i England

Igår, onsdag d. 23. Oktober, klokken 15.00, ankom lille prins George siddende trygt på sin far, prins Williams arm, til sin barnedåb i Chapel Royal i St. James’ Palace. Her blev den lille prins på tre måneder døbt, kun omgivet af sine allernærmeste. 

Lille prins George var iklædt en kopi af den kongelige dåbskjole, som mere end 60 kongelige gennem tiden har båret, siden 1841. Prins William bar den også ved sin dåb tilbage i 1982, men den originale udgave af kjolen er efterhånden så slidt og skrøbelig, at der nu er blevet lavet en kopi.


Kun familien og de aller nærmeste venner var inviteret med til dåben, ialt 22 personer, heriblandt syv faddere - hvor hverken prins Harry eller Kates søster, Pippa Middleton, var i blandt. Begge havde de dog en central rolle ved dåben, idet de læste passager fra Bibelen op under ceremonien.

Blandt de syv faddere var Julia Samuel, som var en nær veninde af prinsesse Diana, og som har kendt William siden han var helt lille. Efter dåben var gæsterne samlet i Clarence House, med prins Charles og hertuginde Camilla af Cornwall som værter. 

Det var i øvrigt i det lille kapel St. James’ Palace, at prinserne William og Harry i 1997 sagde det sidste farvel til deres elskede mor, prinsesse Diana. Her lå hun ugen op til sin begravelse, og derfor har dette sted en særlig plads i Williams hjerte. Traditionelt bliver engelske kongelige ellers døbt på Buckingham Palace.












   Prins Williams dåb i 1982 





torsdag den 17. oktober 2013

Se min kjole den er.....ligesom din??!?

Det sker jo, at man deler tøjsmag med andre - også i de kongelige rækker. Specielt de to nyudklækkede dronninger af henholdsvis Holland og Belgien, Maxima og Mathilde bliver af og til set i "det samme" tøj. Det sker som regel, at tøjet klæder den person det nu engang er "påmonteret", sikkert takket være dygtige stylister - men det sker altså også at Mette-Marit tilsætter fek.s. tykke sorte strømper og sko til en florlet hvid kjole, og så er det pludselig knapt så klædeligt....men tror så til gengæld at hun vinder på sin personlighed. Heldigvis. 
 








   Ret sødt faktisk; Mabel i den samme kjole, som hendes
   svigermor, dronning Beatrix bar ved sin forlovelse for
   mange år siden, helt præcis i 1965.







onsdag den 16. oktober 2013

Det nye kongepar på tourne - Norge og Sverige

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima er stadig godt igang med deres "tourne" som Hollands nye kongepar. Allerede i sommer besøgte parret Danmark, og nu var turen igen kommet til Skandinavien; onsdag den 2. Oktober landede de i Norge, hvor de blev varmt modtaget foran Kongeslottet i Oslo, af både kong Harald og dronning Sonja, samt kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. Og i mandags var det så Stockholm og det svenske kongepar, Carl Gustav og Silvia som fik besøg. Her dukkede også kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prins Carl Philip op.















   Stockholm, mandag d. 14. Oktober