Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 17. marts 2011

♔ Oppe på slottet ved vinduet sad prinsessen...og Bum-Bummelum! - Prins Joachim & Schackenborg ♔




Monogrammet på porten ind til Schackenborg Slot er skiftet ud. Før var det et J for Joachim og et A for Alexandra, der flettede sig ind i hinanden. Men det er nu historie, og et nyt kapitel har åbnet sig i det sønderjyske, efter brylluppet med prinsesse Marie. Det nye monogram har prins Joachim selv tegnet. To J'er i guld danner et hjerte omkring det store M.






Prins Joachim blev født et år efter storebror Frederik. De to gik i samme klasse på Krebs' Skole i København, og i påsken 1978 gik det op for de to ni-ti årige drenge, at der var forskel på dem:
- Mine forældre sagde, at min bror skulle arve Schackenborg, fortæller Kronprins Frederik i portrætbogen ”Frederik - Kronprins af Danmark”.
- Hvad får jeg så, spurgte jeg, og min mor sagde: ”Jamen, du kommer til at arve hele landet en dag”.

Her ses den lille nye slotsejer med pagehår og et noget
betuttet udtryk i sit lille barneansigt.


I første omgang optrådte forældrene, dronning Margrethe og prins Henrik, som værger, idet prins Joachim endnu ikke var myndig. Men for Margrethe og Henrik var det jo vigtigt at sikre deres yngste søn en standsmæssig bolig. Prins Joachim overtog først selv Schackenborg i 1993.

I årene efter den storslåede gave blev givet til prins Joachim, opstod der flere uoverensstemmelser mellem greve Hans Schack og prins Joachim.
Greven følte, at prinsen udviste alt for lidt interesse for landbruget og udtalte til B.T., at han var meget skuffet over, at Joachim stort set ikke havde besøgt dem på Schackenborg. De havde forventet større taknemlighed fra prinsens side. Prins Joachim foretrak sin militære karriere, og han fandt måske det barnløse grevepar lidt for omklamrende.
Greveparret udvandrede skuffede til Frankrig, da prins Joachim i 1993 flyttede ind på slottet.

Ved indflytningen opstod der fornyet splid mellem kongehuset og grev Schack om hvor meget inventar, der var fjernet og solgt fra slottet siden overdragelsen til Joachim i 1978. Flere kostbare møbler og malerier var sporløst forsvundet.
Samtidig kom det frem, at det gamle slot var i en elendig stand. De nuværende bygninger, der er opført midt i 1600-tallet, skreg ikke kun på Gori træbeskyttelse, men en total renovering. En millionregning truede. Men her reddede kærligheden den unge prins og slotsherre ud af kniben.
Prins Joachim fik nemlig hele nationens opbakning, da han den 18. november 1995 giftede sig med den smukke Alexandra fra Hongkong. Det var et vaskeægte eventyr, som begejstrede danskerne. Og da parret flyttede ind på slottet, blev der taget initiativ til en såkaldt »folkegave«. Gavens formål var at samle penge nok til at istandsætte det forfaldne Schackenborg. Danskerne viste deres kærlighed ved at forære det unge par godt 13 millioner kr.



Til gengæld gik der hul i Joachims økonomi ved skilsmissen fra prinsesse Alexandra. Joachim måtte optage store lån i sit slot for at klare skilsmissen, der ifølge parrets ægtepagt bl.a. betød, at Joachim måtte købe en standsmæssig villa til Alexandra for ca. 7 mio. kr.
Siden da er der som bekendt flyttet en ny frue ind på Schackenborg :-)


I dag er der otte fastansatte på slottet. Prins Joachim deltager også selv aktivt i bedriften, ligesom der indkaldes ekstra assistance, når juletræerne skal fældes.
Schackenborg står – sammen med Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs – bag varemærket "De 5 Gårde". Tilsammen producerer de bl.a. kartofler, ost, mel, brød, kyllinger og flere spændende øl.

I januar 2010 bragte Billed Bladet et større interview med prins Joachim og prinsesse Marie, og i den forbindelse fik man lov at se en lille bitte del af den private ende af Schackenborg.







For første gang nogensinde brød dronning Margrethe i 2010 juletraditionen, og drog sammen med prinsgemalen til Møgeltønder, for at fejre jul på det smukke, snedækkede slot, hos Joachim og Marie, og ikke mindst lille prins Henrik.




tirsdag den 15. marts 2011

♔ Ski-hygge....in a winter wonderland. ♔

Prinsesse Marie og prins Joachim holdt sidst i februar, en dejlig vinterferie i Villars i Schweiz sammen med deres tre prinser. Her har Maries familie i mange år haft deres chalet højt oppe i skiterrænet.



Prins Felix og prins Nikolai var på ski fra morgen til aften, mens lille prins Henrik nøjedes med at lege i sneen. Når mor og far også var på pisterne, blev lille Henrik passet af sin mormor, Francoise Grassiot.
- Henrik er endnu for lille til at stå på ski, men til næste år er han gammel nok til at begynde lidt. Jeg var også selv tre år, da jeg begyndte at stå på ski, fortæller prinsesse Marie, der glæder sig til at lære sin lille søn skilivets glæder, som hele familien er bidt af.

- Min mor synes jo bare, det er dejligt at passe Henrik, mens vi andre står på ski. Hun elsker det, selvfølgelig. Så har hun tid sammen med ham, og det nyder hun, fortæller prinsesse Marie, der lige fra hun fødte prins Henrik, ofte har haft sin mor på besøg som fast støtte og klippe, og barnebarnet har Maries mor derfor også fået et tæt og nært forhold til.




Det var Billed Bladets journalist og fotograf, der mødte parret i Schweiz denne solskinsdag i sneen, og de ville naturligvis gerne vide, om der snart var flere børn på vej i den lille familie - og opfordrede ligefrem parret til at arbejde på at få en lille prinsesse.
- Ha ha, joh, nu må vi se. Men det er rigtigt, det kunne faktisk være sjovt med en lille pige, siger prins Joachim og kigger forelsket på prinsesse Marie, der er ved at hjælpe lilleprinsen af med skibrillerne.
- Han er lidt søvnig og betuttet, for han er lige vågnet efter at have sovet til middag, fortæller prinsesse Marie, mens prins Nikolai prøver at lokke et smil ud af sin lillebror, der hurtigt bliver midtpunkt for familien.




- Han er så sød, fastslår prins Nikolai og prins Felix, som begge gerne vil holde deres lillebror.
- I er bare sådan nogle gode storebrødre, roser Marie og fortæller, at prins Henrik er udstyret med et dejligt sind. - Han er så rolig og meget nem, siger prinsesse Marie og fortæller, at lilleprinsen også er begyndt at snakke rigtig meget. - Ja, han siger mange ord, og han taler både fransk og dansk, siger prinsessen stolt og kysser sin lille søn.



torsdag den 10. marts 2011

♔ Pels-prinsesserne! ♔

vs.
Lige siden kronprinsesse Mary kom til Danmark, har hun været en levende reklamesøjle for landets pelsfabrikanter. Men når den smukke kronprinsesse offentligt går i tøj lavet af døde dyr, sender det et meget kedeligt signal til den danske befolkning og ikke mindst hendes egne børn. Det mener en af verdens allerstørste stjerner, Pamela Anderson.
- Hvis folk bare kendte til den grusomhed, som dyrene udsættes for, ville de ikke gå i pels, siger Pamela Anderson, som ikke mener, at de kongelige i Danmark er bevidste om deres ansvar.
- Jeg ved jo, at der i Kongefamilien er en del pels i omløb og jeg synes virkelig, det er en utrolig gammeldags måde at tænke på. De kongelige er rollemodeller, og derfor bryder jeg mig bestemt ikke om det, når folk i deres position glamouriserer det, lyder et af Pamela Andersons kritikpunkter af blandt andre dronning Margrethe og kronprinsesse Marys pels-forbrug.
Pamela er på 20. år et aktivt medlem af PETA, og dyrevælfærd er efterhånden gået hen og blevet hendes karriere.

Pamela krammer sælen, mens Mary viser lille Christian en levende pels i Australien - som dog er så heldig at være fredet! ;-)

Kronprinsesse Mary er den af de kongelige, både herhjemme og i Europa, der har flest forskellige pelse. Hun kan lide det hele; sæl, mink, kanin, whatever. Og smuk ser det da bestemt også ud, når hun ifører sig de stakkels dyr. - For uanset hvad man mener om pelse, så tror jeg ikke der er nogen der decideret GÅR IND FOR, at man slår uskyldige dyr ihjel, for at kvinder verden over kan smukkesere sig i deres smukke ydre. Men det foregår jo, og her følger en række billeder af hvor flotte de nu engang er, sådan nogle pelse....Like it or not!







Vinteren er kold i Norge, så kronprinsesse Mette-Marit varmer sig gerne i smukke pelse...Personligt synes jeg, de lyse klæder hende bedst.




Prinsesse Marie har fået flere pelse, end hun har fået diademer - og det
klæder hende jo godt, at lune sig en smuk minksag.






Også prinsesse Madeleine er glad for de fluffy "pelsdyr"




Kronprinsesse Maxima er knapt så "pelstosset" som mange af sine kongelige kollegaer.


Prinsesse Marie-Chantal bla. med pels på hovedet - til kongeligt bryllup i Amsterdam, i februar 2002.



Det vakte lidt opsigt, da prinsesse Alexandra kort tid efter sin dalmatiner Nikitas død, troppede op i denne pels....som dog vist nok er kanin og IKKE dalmatiner!


Lille bitte og med på pelsmoden...Prinsesse Isabella i farverig minipels