Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 27. december 2015

Jul på Marselisborg 2015

Der var dømt ren familiehygge juleaften på Marselisborg Slot, hvor dronning Margrethe og prins Henrik i år fejrede julen sammen med prins Joachim og prinsesse Marie samt deres to yngste børn, prins Henrik og prinsesse Athena - mens de to ældste, prins Nikolai og prins Felix var hos deres mor, grevinde Alexandra. 
Men derudover havde Dronningen også inviteret prinsesse Maries mor og papfar, Françoise og Christian Grassiot til at tilbringe julen på Matselisborg. Det er dermed tredje gang Regentparret fejrer jul sammen med deres yngste søns svigerforældre. Første gang var i 2010 da de for første gang tilbragte julen på Schackenborg Slot i Møgeltønder. Det samme skete i 2012, og i år var de så alle igen samlet om julebordet, og til julegudstjeneste. 

Den 24. sidste på eftermiddagen ankom de alle - både børn og voksne til Domkirken i Aarhus, for at overvære julegudstjenesten inden den stod på middag og alt hvad sådan en juleaften nu byder på, hjemme på Marselisborg. Et er sikkert, der er blevet spist og efterfølgende sunget julesange ved det store juletræ i stuen - men ikke danset om træet som i de fleste danske hjem, for det er der ganske enkelt ikke plads til på Marselisborg. - Og mon så ikke det hele i år er foregået på fransk. 

Rigtig glædelig jul / Joyeux Noël :-)


   Også 1. juledag mødte hele familien op til højmesse i Domkirken klokken 10.00

   Halvvejs i højmessen, forlod de to yngste kongelige kirkegængere kirken hånd i hånd med 
   henholdsvis Grandpapa og mormor; Prins Henrik fulgtes med sin farfar og navnebror, og
   lille Athena holdt mormor Françoise i hånden både på vej ind og igen ud af Domkirken.
   Dronningen, prins Joachim og prinsesse Marie blev til messen var slut.

lørdag den 19. december 2015

Peter Parkovs afskedsgudstjeneste

Dronning Margrethe og prins Henrik var afklaret, men sorgfulde, da de torsdag (17. december) sagde et aller sidste farvel til deres gode, mangeårige ven, præsten Peter Parkov, som Dronningen har kendt siden ungdomsårene. 

Peter Parkov var så nær en ven, at han var fast gæst hos regentparret i julen på Marseligborg. Dermed kom han også tæt på kronprins Frederik, prins Joachim og deres familier. Dronning Margrethe og prins Henriks samvær med Peter Parkov inkluderede også påskeferier på Marselisborg og sommerferier på Cayx i Frankrig. Peter Parkov var senest på ferie med regentparret i påsken i år på Marseligborg, og selvom bentøjet drillede var optimismen stor og humøret højt til det sidste.

Også prins Joachim og prinsesse Marie deltog i det, som blev kaldt "Peter Parkovs afskedsgudstjeneste". Det skete i Garnisonskirken i København, torsdag den 17. december kl. 12.00.

Siden Peter Parkov i 2009 fik lymfecancer, har han kæmpet en brav kamp og helbredet blev år for år dårligere og dårligere. Alligevel havde han selv i mindste detalje arrangeret sin smukke afsked, som københavns tidligere biskop Erik Normann Svendsen kaldte Peter Parkovs afskedsgudstjeneste.

Peter Parkov døde den 9. december, men ønskede ikke at besvære venner og familie med en bisættelse, så hans urne blev nedsat i familiegraven et par dage efter. I går klokken 12 ringede klokkerne så en sidste gang for Peter Parkov, da vennerne med kongefamilien i spidsen, stimlede til mindegudtjeneste for at sige et aller sidste farvel til deres afholdte ven.

    Grevinde Alexandra var også kommet for at sige et sidste farvel til en afholdt mand.
    Det var i øvrigt Peter Parkov der viede hende og Martin Jørgensen.
    Peter Parkov og dronning Margrethe på markedet i Cayx under en af utallige ferier.
   Peter Parkov i april 2011; her ankommer han til de royale tvillingers barnedåb.
   Kongefamilien og Peter Parkiv på vej til julegudstjeneste, juleaften 2011.
   Påsken 2008


tirsdag den 15. december 2015

Nobelprisen 2015 i Stockholm

Dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prinsesse Madeleine og prinsesse Sofia var alle klædt på i deres fineste kjoler, da de sidste torsdag [og fredag] deltog i Nobel-festlighederne i Stockholm. Bag to af kjolerne gemte sig endda et par gravide maver.

Torsdag aften var der Nobelfest på Rådhuset i Stockholm, og de kongelige kvinder strålede i deres smukke kjoler og med deres prægtige diademer, som fik dem til at lyse op ved middagen til ære for årets Nobelpristagere.

Fredag aften var der så middag på det kongelige slot, hvor kongeparret var værter ved "Kongens middag" - en middag for de mange Nobel-modtagere - og også her strålede de fire kongelige kvinder i hver deres smukke kreation. Kronprinsesse Victoria var i glitrende genbrug; en mørkeblå paillet-kjole som hun bar første gang, da hun var gravid med prinsesse Estelle for snart fire år siden. 


   Prinsesse Madeleine bar prinsesse Lilians ikoniske ring.
   Detaljer ...

Fredag - Kongens middag