torsdag den 30. marts 2017

Statsbesøg fra Belgien

Tirsdag den 28. marts indledte det belgiske kongepar, Kong Philippe og Dronning Mathilde, deres tre-dage lange statsbesøg i Danmark. 
Klokken 10.00 stod Dronning Margrethe, Kronprinsparret samt Prins Joachim og Prinsesse Marie klar i Københavns lufthavn, til at modtage Kongeparret. 

Efter ankomsten inspicerede Dronningen og Kong Philippe Den Kongelige Livgarde, og kørte efterfølgende mod Kastellet. Herfra blev de eskorteret i karet af Gardehusarregimentets hesteskadron til Christian VII's Palæ, Amalienborg. Det samme gjorde Kronprinsparret og Dronning Mathilde.

Efter ankomsten til Amalienborg var der fotografering i vestibulen, inden eftermiddagen bød sejltur i Københavns Havn. Båden Portus sejlede de kongelige gæster og Kronprinsparret fra Toldboden til Hotel Marriott, og sejlturen havde blandt andet fokus på vedvarende energi.

Inden da havde Kongeparret været en tur på Christiansborg for at mødes med Statsminister Lars Løkke Rasmussen, og Folketingets formand Pia Kjærsgaard.


   Sejltur i Københavns havn:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar