onsdag den 4. januar 2017

Nytårskur 2017 part III

I dag, onsdag den 4. januar 2017 afholdt dronning Margrethe så årets sidste nytårskur. Denne gang for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, rangklasse I, II, og III ! samt repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner. Inden nytårskuren kørte Dronningen fra Amalienborg til Christiansborg Slot i guldkaret eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Traditionen med Gardehusarregimentets Hesteskadrons eskortege af guldkareten blev startet i 1976 af daværende chef for Gardehusarregimentet P.R. Lindegaard og Hoffet.

Guldkareten er Kongehusets fineste karet og blev bygget til Christian 8. af karetmager Henry Fife i 1840. Den er belagt med 24-karats bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar