♔ Tomorrow´s Crowned Heads ♔: Kronprinsparrets kobberbryllup; Forlovelsen

Radioen spillede fra morgenstunden Sebastians sang om Romeo og Julie, samtidig med at den advarede mod trafikkaos i indre by, hvor tusindvis af mennesker var på vej mod Amalienborg Slotsplads. Busserne kørte med flag, og fra alle officielle bygninger vajede Dannebrog. En helikopter, hyret af TV 2, svævede over byen. På Amalienborg Slotsplads havde garden trukket op i rød galla, og kronprins Frederik strålede af lykke, da han efter statsrådet onsdag den 8. oktober 2003, endelig kunne præsentere sin kommende kone, Mary Donaldson, for den ventende presse - og ikke mindst for alle de fremmødte mennesker på Amalienborg Slotsplads, der trodsede regnen og stod klar med både danske og australske flag.

Efter vagtskifte kl. 12 trådte de nyforlovede så endelig ud på balkonen på Christian IX's Palæ, og der lød den vildeste jubel nede fra slotspladsen. Dronning Margrethe og prins Henrik, samt Marys far, John Donaldson og stedmoderen, Susan Moody kom også frem på balkonen; stolte og glade.

De mange fremmødte på slotspladsen, ventede spændt på at kronprinsen skulle kysse sin kommende brud, det gjorde han skam også, men kun på hånden ... "Der kommer jo også et bryllup", sagde kronprinsen ved pressemødet om eftermiddagen på Fredensborg Slot, hvor det igen kun blev til at galant håndkys.

- "Det var en fantastisk smuk udsigt fra balkonen med alle de australske og danske flag. Men jeg havde lidt svært ved at forstå, at det havde med mig at gøre", sagde Mary Donaldson senere på dagen om balkonscenen, hvor parret kom ud hele fire gange. Efter den store fremvisning på balkonen på Amalienborg, gik turen til Fredensborg Slot. Her var der privat familiefrokost, inden det store pressemøde klokken halv fire. Her ventede bl.a. prins Joachim og prinsesse Alexandra, som tog imod det nyforlovede par i døren.

På pressemødet, som foregik i Havesalen, lyste forelskelsen og glæden ud af de to nyforlovede - og Mary tog ordet som den første:

- "Goddag, jeg vil gerne sige et par ord, før vi begynder ..."

Journalisterne holdt vejret; hun talte dansk!

- "Jeg har læst, at jeg taler flydende dansk, men desværre er det ikke sandt. Jeg håber, at jeg kommer til det. Hvis I spørger mig på dansk, vil jeg bede jer om at tale langsomt og tydeligt", lød det smilende og på et dansk, der var som at høre prinsesse Alexandra, da hun holdt sin første tale på dansk otte år tidligere. De har haft de samme sproglærere, det var tydeligt.

Spørgsmålene kom både på dansk, svensk og engelsk i forskellige accenter, og parret svarede for sig på den der særligt kongelige måde, hvor man bliver mødt med venlighed, men ikke får så forfærdeligt meget at vide.

Og nej, Mary har ikke altid drømt om at blive prinsesse, faktisk ville hun være dyrlæge, forklarede hun. Det bliver hun næppe nu, men til gengæld går det hende, som det er gået prinsesserne i H.C. Andersens eventyr - som var en af de få danske ting, hun kendte til, før hun kom til Danmark godt et år før denne dag. Men nu sad hun der; 31 år gammel, åleslank, smuk med velfriseret hår og nydelig dragt, og lignede en der kunne have slået benene væk på hvem som helst. Hun kunne have levet et helt almindeligt liv "down under". Giftet sig med en af sine landsmænd og slået sig ned på fødeøen Tasmanien, hvor vintrene aldrig bliver rigtigt kolde ... Men der kom en prins i vejen, en kronprins af et land langt, langt mod nord, og siden var intet spor almindeligt.

Men Mary synes at vide, hvad hun gik ind til. Hun gled klogeligt af på nogle af spørgsmålene og sagde kun pæne ting om sit nye fædreland. Hun understregede, hvor vigtigt det var for hende at lære sit nye modersmål godt. Selvom hun naturligt nok var nervøs, anede man den styrke, der siden har båret hende gennem virakken - for hun har været hos Frederik og Danmark i medgang og modgang lige siden, og vil være det til sine dages ende ...

Dagen blev afsluttet med en stor statsrådsmiddag på Fredensborg Slot.