torsdag den 3. marts 2016

Ny svensk prins

I går aftes, onsdag den 2. marts klokken 20.28 nedkom svenske kronprinsesse Victoria med en lille dreng på 3665 gram og 52 centimeter. 


Både mor og barn har det godt berettede den stolte farmand, prins Daniel, da han to timer efter fødslen mødte pressen på Karolinska Sygehuset i Stockholm. Her fortalte han desuden at det var ham der klippede navlestrengen, og at alt var gået godt og helt som det skulle - og at han og Victoria ikke på forhånd vidste at de ventede en lille dreng; "men nu er der ligevægt i familien".

Prinsesse Estelle, der fyldte 4 år sidste tirsdag (23. februar) lå hjemme i sin seng, sovende og helt uvidende om sin lillebrors ankomst til verden - da han jo først kom efter hendes sengetid - så først her til morgen har den lille glade prinsesse fået nyheden om, at hun langt om længe er blevet storesøster. 

Prins Daniel bekræftede desuden at navnet på den lille prins allerede var på plads, men først ville blive offentliggjort torsdag (i dag) når Kongen klokken 11.15 holder kabinetmøde på Kongeslottet i Stockholm. Og så bad den nybagte far, ligesom sidst hans kone skænkede ham et barn, pressen om at lade den lille familie få lidt fred og ro - og takkede pænt for, at de havde opfyldt hans ønske sidst.

               ... Fortsættes 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar