Prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim kiggede tirsdag aften forbi det årlige Sankt Hans-arrangement i Trend - til stor overraskelse for alle de fremmødte.
Sommerhusforeningen i Trend havde egentlig vidst det i 14 dage, men det var blevet holdt hemmeligt for hele byen. Det skriver lokaltindblik.dk. Derfor var det et par måbende ansigter, der så til, mens prinserne pludselig kom trillende ind på stranden i en grøn VW Caravelle ved 21.00-tiden.
Prinserne var på vej til bukkejagt i Trend, men havde valgt, at de ville overvære Vesthimmerland Kommunes borgmester, Knud Kristensens, båltale til Sankt Hans-festen.
Prinserne fik både snakket med folket, trykket hænder og sunget med på Midsommervisen, inden de kørte videre til bukkejagten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar