mandag den 4. maj 2015

Prinsesse Charlotte Elizabeth Diana

Tre navne får hun, den lille ny britiske prinsesse.

Hun skal nemlig hedde Charlotte Elizabeth Diana.


Kensington Palace offentliggjorde nyheden om navnet i dag sidst på eftermiddagen, og oplyste samtidig at prinsessens officielle titel bliver
Hendes kongelige højhed prinsesse Charlotte af Cambridge.


Navnene er hentet i egne rækker, om man så må sige, og selvfølgelig er navnet Diana med (Y); prins Williams højtelskede mor, der som bekendt blev revet fra ham på den allermest tragiske måde den 31. august 1997, da William var blot 15 år gammel. Jeg får stadig den dag i dag, krampetrækninger i hagen og grødet stemme, ved tanken om Dianas alt, alt for tidlige død. Hun blev kun 36 - det fylder jeg selv om en måned! 

Tilbage til navnene...

Navnet Charlotte er hertuginde Kates søster Pippas mellemnavn (Philippa Charlotte "Pippa" Middleton), og altså nu også navnet på den britiske prinsesse. Det er desuden den feminine udgave af navnet Charles, som prinsessens farfar jo hedder.

Elizabeth hedder oldemor, dronningen, ligesom det også er hertuginde Kates eget mellemnavn (Catherine Elizabeth "Kate" Middleton)

- og Diana var jo altså navnet på prins Williams elskede, afdøde mor.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar