søndag den 17. maj 2015

Lysning for Carl Philip & Sofia <3

Stemningen var både højtidelig og smuk, da prins Carl Philip og Sofia Hellqvist søndag formiddag blev lyst i Slottskyrkan på Stockholms Slott. Lysning er en offentlig bekendtgørelse af en forestående vielse, oplæst i kirken. 

Parret, der om mindre end en måned giver hinanden deres "Ja" i samme kirke, gik op ad kirkegulvet sammen, og havde begge et lykkeligt smil på læben.

Med til højmessegudstjenesten var hele den svenske kongefamilie; kong Carl Gustaf og dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel og deres spradebasse af en datter, prinsesse Estelle på tre år. Prinsesse Madeleine med sin mand, Chris O'Neill og deres lille 1-årige datter prinsesse Leonore, der endte med at blive så træt, at hun faldt i søvn på sin fars arm.

Desuden deltog naturligvis også Sofias forældre, Erik og Marie Hellqvist, samt hendes to søstre Lina og Sara, hver især sammen med deres respektive kærester. 

    Sofias to søstre, Lina (tv.) og Sara, samt forældrene Erik og Marie Hellqvist 
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar