onsdag den 8. oktober 2014

Folketingets åbning 2014

Igår, den første tirsdag i oktober, var kongefamilien talrigt på plads ved Folketingets åbning.
Helt efter bogen ankom de til Christiansborg Slot, hvor de på trappen blev modtaget af Folketingets formand, Mogens Lykketoft samt Folketingets præsidium. Først kom prinsesse Benedikte, så prins Joachim og prinsesse Marie - de to damer måtte holde godt fast i hatten da der blæste voldsomt. Dernæst kom Kronprinsparret, og der var god tid til at kysse, kramme og sludre lidt med hinanden, inden Store krone langt om længe rullede ind foran trappen, og Regentparret traditionen tro ankom som de sidste.


Sammen med formanden og præsidiumet fulgtes kongefamilien på ræd og række ind gennem Christiansborg Slot og ind til Folketingssalen. - Dvs. et lokale lige ved siden af Folketingssalen, hvor de kongelige lige har et par minutter for sig selv, inden det går løs.

Få sekunder i tolv, trådte familien ud i kongelogen, hvor de fandt deres faste pladser og satte sig til rette for at overvære statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale. Det plejer at være lidt af en kamp for især Dronningen, at holde sig vågen til hele talen, men det så ud til at gå nogenlunde i år - der var liiiige få kriser, men det kan man jo ikke bebrejde hende, for det er da noget langtrukkent noget, sådan en politisk åbningstale.
Da den var slut forlod kongefamilien igen salen og vendt snuderne hjem til Amalienborg - og for Dronningen og Prinsgemalens vedkommende Fredensborg Slot, hvor de igår eftermiddags holdt pressemøde for kroatiske journalister i anledning af det forestående statsbesøg i Kroatien (21.-24. oktober) 

   De to billeder hører næppe sammen, men lidt sjovt skal der jo også være plads til :-)

   Pressemøde på Fredensborg Slot igår eftermiddags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar